Sharapova åbner stærkt i regnfuld kinesisk turnering

Maria Sharapova tog en sikker sejr i Tianjin, hvor hun jagter første turneringssejr siden sin dopingkarantæne

Russeren jagter sin første turneringssejr siden dopingkarantænen. Foto: AP
Russeren jagter sin første turneringssejr siden dopingkarantænen. Foto: AP

Maria Sharapova har fortsat ikke vundet en WTA-turnering siden sit comeback efter dopingkarantæne i slutningen af april. Ved Tianjin Open i Kina gør hun et nyt forsøg, og hun fik en god start.

Onsdag morgen dansk tid vandt russeren i første runde 6-4, 6-2 over den niendeseedede rumæner Irina-Camelia Begu.

Turneringens første runde har budt på flere regnvejrsafbrydelser, som har presset programmet tidligt.

Sharapova er selv med på et wildcard, da hun fortsat kæmper sig vej frem på verdensranglisten efter sine 15 måneder på sidelinjen.

Russeren er lige nu nummer 86 på ranglisten, hvor Begu er nummer 57.

I onsdagens møde var Sharapova dog klart stærkest gennem hele kampen.

Turneringen i Tianjin er ikke blandt de største eller stærkest besatte. Franske Caroline Garcia, som var topseedet, trak sig fra turneringen, hvor Petra Kvitova ligner den klart sværeste forhindring for Sharapova.

De to kan dog tidligst mødes i en finale.

Se også: Caroline godt tilfreds med sin udradering af canadier

I HIK udgør fra venstre Holger, Clara, Hannah og Sebastian en unik talentgruppe, men de er oppe imod udenlandske konkurrenter, der får en helt anden støtte. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Her er Carolines arvtagere - men deres konkurrenter løber med pengene

John McEnroe og Bjørn Borg træder ind på banen - klar til at spille endnu en finale mod hinanden. Foto: AP Sport og Spil Husker du Borg, Becker og McEnroe: Her er alle skandale-stjernerne i dag

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen