Skræmmende Nadal bobler af selvtillid efter ny triumf

Rafael Nadal er igen uovervindelig på grus, og endnu en French Open-titel kan lure lige om hjørnet

Rafael Nadals sejr var hans 15. sejr i 15 kampe på grus i denne sæson. Foto: Ella Ling/All Over Press
Rafael Nadals sejr var hans 15. sejr i 15 kampe på grus i denne sæson. Foto: Ella Ling/All Over Press

Hvis man som modstander vil gøre sig forhåbninger om at slå Rafael Nadal på en tennisbane med grus som underlag, skal man nok undlade at kigge på spanierens cv.

Nadals meritter kan gøre enhver modstander nervøs på forhånd, og søndag snuppede han endnu en titel med finalesejren over østrigeren Dominic Thiem i Madrid Masters.

Se også: Federer dropper Grand Slam-turnering

Det var 15. sejr i 15 kampe på grus i denne sæson og samtidig hans tredje titel på stribe efter sejrene i Monte Carlo og Barcelona.

Efter et pars års skrantende spil og resultater er 30-årige Nadal tilbage i absolut topform på sit favoritunderlag.

Se også: Forbund langer ud efter legenden - og turneringen

28. maj indledes kulminationen på grussæsonen i form af grand slam-turneringen French Open, hvor Nadal kan vinde sin tiende titel. Og spanieren har tanket enorm selvtillid på det seneste.

- Jeg er klar over, at hvis jeg er fit og kan spille godt, så har jeg evnerne til at vinde de store titler og opnå mine mål, lyder det ifølge AFP fra Nadal.

Se også: Endelig! Caroline tilbage i det fornemme selskab

Fraregnet de seneste par svingende sæsoner har Rafael Nadal været ubestridt konge af grussæsonerne i mange år.

Fra 2005 til 2014 vandt spanieren utrolige ni French Open-titler på ti år, og med sin form i år vil han være favorit til at snuppe den tiende titel i år.

Den 14-foldige grand slam-vinder rykkede med sejren i Madrid samtidig op på fjerdepladsen på verdensranglisten.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Caroline Clante
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen