Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Tennis

Skræmmende Serena: Jeg er på 130 procent

Den amerikanske tennisstjerne melder sig fysisk på toppen inden Australian Open

  • Serena Williams er helt klar efter sin knæskade (Foto: AP)
Serena Williams er helt klar efter sin knæskade (Foto: AP)

Den forsvarende mester i kvindernes Australian Open, amerikanske Serena Williams, melder sig "130 procent klar" forud for den første af årets fire grand slam-turneringer.

Verdensetteren har ellers døjet med et dårligt venstre knæ, der fik hende til at trække sig fra en opvarmningsturnering i Perth i Australien sidste uge.

Men lørdag - to dage inden Australian Opens begyndelse - afviser Serena Williams, at fysikken fejler noget.

- Der er ingen inflammation (i knæet, red.) mere. Jeg havde bare brug for noget tid til at komme videre, siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Jeg har trænet en masse op til turneringen.

- Jeg er på 120, 130 procent lige nu, fortæller Serena Williams.

Se også: Ups, Caroline: Serena venter i Melbourne

Caroline Wozniacki i finalen i eBoks EKSTRA Sport og Spil Eksperterne ser store muligheder for Wozniacki: Sådan kommer hun tilbage

Amerikaneren, der har vundet grand slam-turneringen i Melbourne seks gange og i alt har 21 grand slam-titler på CV'et, skal i sin første kamp møde Camila Giorgi fra Italien. I fjerde runde skal Williams muligvis spille mod danske Caroline Wozniacki.

Serena Williams var sidste år nærmest uovervindelig, men hun tabte i semifinalen ved årets sidste grand slam, US Open, efter at hun ellers havde vundet både Australian Open, French Open og Wimbledon.

Hun spekulerer dog ikke på, om 2016 bliver året, hvor hun vinder samtlige grand slam-turneringer.

- Jeg tager bare én turnering ad gangen, én spiller ad gangen. Alle her vil vinde turneringen. Jeg ønsker formentlig mere end nogen anden at vinde, siger Serena Williams ifølge AFP.

- Men vi får se. Jeg planlægger aldrig så langt frem. Jeg prøver bare at fokusere på den forestående opgave og tage det derfra, lyder det videre.

Se portrættet af Serena Williams fra sidst hun havde fødselsdag:

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen