Tennis

Tennis-boss sviner damespillerne

Direktør for stor turnering undskylder kommentarer, hvor han giver mænd æren for tennissportens succes

  • Tennischefen for den amerikanske turnering Idian Wells, Raymond Moore, angriber kvindespillerne, som han mener drager nytte af mændene. (Foto: AP/Georgios Kefalas)
Tennischefen for den amerikanske turnering Idian Wells, Raymond Moore, angriber kvindespillerne, som han mener drager nytte af mændene. (Foto: AP/Georgios Kefalas)

På sidste dag af den prestigefyldte tennisturnering i amerikanske Indian Wells har turneringens topchef med en række kontroversielle udtalelser om kvindelige spillere gjort sig upopulær.

69-årige Raymond Moore sagde søndag, at de kvindelige spillere drager nytte af mændene, ikke selv træffer nogen beslutninger og er meget, meget heldige' med at have samme præmiepenge som mændene.

Udtalelserne er blevet mødt med kritik fra blandt andet kvindernes forbund, WTA, topspilleren Serena Williams og flere kvindelige tennislegender.

Se også: Overlegen Djokovic vinder ny finale

Raymond Moore har senere beklaget sine udtalelser.

- Jeg er meget ked af de bemærkninger og undskylder til alle spillerne og WTA som helhed, lyder det nu fra Moore.

De kontroversielle udtalelser kom under en morgenmads-seance med journalister, der dækkede Indian Wells-turneringen.

- Hvis jeg var en damespiller, ville jeg gå ned på knæ hver aften og takke Gud for, at Roger Federer og Rafael Nadal blev født, for de har trukket læsset for denne sport, sagde Moore blandt andet med henvisning til de to mandlige tennisstjerner.

Herefter nævnte turneringsdirektøren, at spanieren Garbiñe Muguruza og canadieren Eugenie Bouchard er blandt en håndfuld "meget attraktive emner for fremtiden".

- De er fysisk attraktive og konkurrencemæssigt attraktive, uddybede Moore.

Se også: Tennis-stjerne gør god reklame: Salg af dopingstof eksploderer

Efter søndagens finalenederlag i Indian Wells tilkendegiver verdensetteren Serena Williams, at hun ikke giver meget for Moores kommentarer.

- De udtalelser er meget fejlagtige og meget, meget, meget upræcise, siger Williams.

Også WTA's øverste chef, Steve Simon, kritiserer turneringsdirektøren.

- Kommentarerne fra Raymond Moore i dag var ekstremt skuffende og alarmerende, lyder det fra Simon i en pressemeddelelse.

De amerikanske tennislegender Billie Jean King og Chris Evert går til angreb på Moore på Twitter.

- Han tager fejl på så mange måder. Alle spillere - særligt topspillerne - bidrager til vores succes, skriver Billie Jean King på det sociale medie.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste i sport
Seneste i sport
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen