Uden Wozniacki: Danske kvinder klar til svensk brag

Danmark vandt sin tredje Fed Cup-kamp på stribe, da holdet slog Litauen. Nu venter Sverige i oprykningskamp

Johanna Larsson skal op mod de danske tennispiger nu. Foto: AP
Johanna Larsson skal op mod de danske tennispiger nu. Foto: AP

Tre gruppekampe, tre sejre. Sådan lyder det foreløbige resultat for Danmarks kvindelige tennislandshold ved Fed Cup i Litauen.

Dermed vinder holdet sin gruppe i Europa/Afrikas Zone Group II og er klar til at spille om oprykning.

Det sker lørdag, hvor modstanderen bliver Sverige, som sluttede på andenpladsen i den anden gruppe.

Fredag gjorde danskerne rent bord og slog værtsnationen med 3-0.

19-årige Emilie Francati indledte med en sejr på 6-2, 7-6 over Paulina Bakaite, og efterfølgende vandt Karen Barritza med 6-4, 6-1 over Joana Eidukonyte, så kampen var afgjort samlet.

Siden satte Danmark yderligere trumf på, da det med en sikker sejr på 6-1, 6-2 i doublen blev til en samlet 3-0-triumf.

Senere fredag stod det klart, at Danmark møder Sverige i oprykningskampen til Europa/Afrikas Zone Group I.

Sverige stiller op med blandt andre Johanna Larsson, der rangerer som nummer 53 i verden.

Danmark har tidligere på ugen slået Luxembourg og Egypten. Det har været uden Danmarks bedste spiller, Caroline Wozniacki, der ikke stiller op i denne ombæring.

Tennis - 20. apr. 2017 - kl. 06:39 Serena Williams er gravid: Holder lang pause fra tennis

Se også: Dansk tenniskvinde slår verdens nummer 67 i Fed Cup

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen