Verdensetteren Murray banket af banen i Rom

Italieneren Fabio Fognini udspillede fuldstændigt Andy Murray, som erkender, at der er grus i maskineriet

Andy Murray var chanceløs i sin kamp mod italienske Fabio Fognini i Rom Masters. Foto: AP/Daniel Ochoa de Olza.
Andy Murray var chanceløs i sin kamp mod italienske Fabio Fognini i Rom Masters. Foto: AP/Daniel Ochoa de Olza.

Andy Murrays forsøg på at forsvare sin titel som vinder af sidste års ATP-turnering i Rom varede kun en enkelt kamp.

Verdensranglistens nummer ét blev tirsdag aften totalt udspillet af italieneren Fabio Fognini, som vandt anden runde-opgøret med sætcifrene 6-2, 6-4.

Og nederlaget kunne været blevet endnu større, hvis briten ikke havde hevet sig selv op i slutningen af andet sæt, da han var bagud 1-5.

Murray erkender ifølge The Guardian, at spillet ikke fungerer for tiden.

- Jeg spiller bare ikke godt tennis, og jeg må forsøge at finde ud at, hvordan jeg får vendt det rundt, siger han.

Fabio Fognini slog 31 vindere i sin første sejr nogensinde over Andy Murray. Kampen var overstået efter godt 90 minutter.

- Han returnerede bolden tidligt, ramte bolden tæt på linjerne og dominerede de fleste point. Den eneste chance, jeg egentlig fik, var når han lavede fejl, lyder Murrays kampanalyse ifølge The Guardian.

Ud over sejren kan Fognini glæde sig over, at hans hustru Flavia Pennetta, der er tidligere vinder af US Open, i denne uge venter parrets første barn.

Andy Murray har kun vundet fem ud sine seneste ti kampe. I sidste uges Madrid Open røg han ligeledes i to sæt, da den unge kroat Borna Coric vandt 6-3, 6-3.

I Rom spilles der som i de foregående ugers turneringer på grus som optakt til grand slam-turneringen French Open, der begynder 28. maj.

Trods de seneste ugers dårlige præstationer er Murray optimist med hensyn til sine muligheder i Paris.

- Jeg skal arbejde hårdt de næste ti dage, og så sørge for at spille mig ind i turneringen, siger han.

Se også: Kovending: Nu vil de ikke se Sharapova ved French Open

Se også: 'Vild med dans': Her fejrer Wozniacki ny status

Se også: Federer dropper Grand Slam-turnering

Se også: Skræmmende Nadal bobler af selvtillid efter ny triumf

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Caroline Clante
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen