Tennis

Wozniacki flopper igen - færdig i Miami

Den danske tennisspiller har stadig svært ved at komme ud af formkrisen i 2016

Caroline Wozniacki er færdig i Miami efter nederlag til verdensranglistens nummer 31. Se klip fra kampen her. (Video: SNTV/AP)
1/2
Næste »

Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki er færdig i WTA-turneringen i Miami efter nederlag til ukraineren Elina Svitolina natten til søndag dansk tid.

Der var tale om en tæt og intens kamp, som til sidst blev afgjort i en tiebreak, hvor danskeren ikke fik et ben til jorden.

Wozniacki fik fra start kamp til stregen mod ukraineren. Spillerne holdt i første sæt serv frem til stillingen 3-3, men her lignede det pludselig ingen fordel at have initiativet.

Se også: Sløj Rafael Nadal giver op

Først brød Svitolina danskerens serv til 4-3, så brød Wozniacki tilbage til 4-4, og det gentog sig igen i de næste to partier, indtil det lykkedes Wozniacki at holde sin serv og komme på 6-5.

I det efterfølgende parti kunne Svitolina igen ikke udnytte servefordelen, og Wozniacki endte med at tage sættet.

I andet sæt fulgtes spillerne igen ad frem til 3-3, hvor ukraineren udnyttede en breakbold og tog teten. Wozniacki afværgede senere en sætbold ved stillingen 3-5 og holdt sin serv, inden Svitolina servede sættet hjem.

Wozniacki kunne i den periode af kampen slet ikke få sin serv i gang. Hun fik kun 33 procent af sine førsteserver i spil i andet sæt.

CHINA WUHAN OPEN TENNIS TOURNAMENT Tennis - 26. mar. 2016 Frygter for sikkerheden: Wozniacki-rivaler melder fra

Den tidligere danske verdensetter kom anderledes godt i gang i tredje sæt, hvor hun servede første parti hjem og derefter udbyggede føringen til 2-0. Det kunne dog ikke kyse verdens nummer 16, som vandt de næste tre partier.

Begge spillere fik markant bedre gang i deres egen serv, hvilket i statistikken blandt andet kunne aflæses ved at kigge på Svitolinas fire serveesser i tredje sæt.

Fra 3-3 var kampen helt lige, og det hele skulle afgøres i tiebreak. Her vandt danskeren kun det første point. 7-1 endte tiebreaken, og Elina Svitolina kan nu se frem til at møde Ekaterina Makarova. Den venstrehåndede russer ligger nummer 31 på verdensranglisten.

Caroline Wozniacki er dansk fanebærer ved sommerens OL. Sådan sagde hun om den tjans tilbage i februar.

Se også: Djokovic er på ny rekordjagt i Miami

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste i sport
Seneste i sport
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen