Wozniacki vinder overbevisende første kamp

Wozniacki servede godt og efterlod aldrig en chance til nummer 88 på verdensranglisten

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Caroline Wozniacki var overlegen, da hun i anden runde i Toronto slog Ekatarina Alexandrova 6-3, 6-0 ved Rogers Cup.

Danskeren var overlegen i alle spillets facetter, og fra første bold var det tydeligt, at Wozniacki har tænkt sig at fortsætte den flotte række af resultater i 2017.

Wozniacki bragte sig hurtigt på 3-0 efter tre partier, hvor russiske Ekatarina Alexandrova kun formåede at vinde tre bolde.

Herefter kom hun lidt bedre med i den ellers ulige kamp. Alexandrova fik selv gang i sine vinderslag og reducerede til 3-4, men efter en kort samtale med sin far og træner fik Wozniacki igen styr på spillet og kørte sættet hjem.

I andet sæt kom Caroline Wozniacki igen ud og tog teten ved at bryde russeren i første parti.

Herefter fandt Wozniacki for alvor sit bedste spil frem, og selv om modstanderen forsøgte at bide fra sig, så kæmpede danskeren sig ind i hvert enkelt duel.

Ved stillingen 2-0 var Wozniacki nede med cifrene 15-40 i Alexandrovas serv. Og selv om russeren både servede og returnerede godt, så blev Wozniacki ved med at slå bolden tilbage.

Danskeren vandt fire bolde i træk og brød endnu engang russeren.

På sin tredje matchbold kunne Wozniacki strækker armene i vejret efter sejren.

- Jeg har spillet rigtig godt i 2017, og jeg nyder det virkelig lige nu. Jeg har været sund og rask, og det har betydet meget for mit spil. Du ved ikke, hvor længe du holder, så det er bare med at nyde det, siger hun.

Wozniacki er seedet som nummer seks i turneringen og stod derfor over i første runde.

I tredje runde står hun til at møde Agnieszka Radwanska, der er seedet som nummer ti.

Ekatarina Alexandrova er nummer 88 på verdensranglisten.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen