Ustabil skotte genvandt VM-titlen efter drama

Gary Anderson sikrede sig for andet år i træk verdensmesterskabet, da han vandt 7-5 over engelske Adrian Lewis

TV: Se den spændende afslutning i finalen her
1/2
Næste »

Det var forventet, at det blev en tæt finale i verdensmesterskabet for dart, da skotske Gary Anderson tørnede sammen med engelske Adrian Lewis søndag aften.

Og det blev den i den grad.

Med cifrene 7-5 lykkedes det Anderson at genvinde titlen i Alexandra Palace i London, og dermed er skotten historiens femte spiller til at genvinde et VM.

Den 45-årige spiller var en svag favorit mod sin 15 år yngre modstander, efter at have leveret stærkt og stabilt spil i turneringen.

DART GARY.jpg Anden sport - 3. jan. 2016 Klar til fantastisk tæt finale: Han er favoritten

Det stabile spil havde han dog ikke taget med sig i finalen, hvor det var tydeligt, at begge spillere var nervøse foran det elektriske publikum i den totalt udsolgte sal i London.

Lewis fik den bedste start på kampen, og han tog da også første sæt mod en upræcis Anderson, der lavede kuriøse regnefejl.

Herefter fulgtes de to spillere tæt ad i de næste sæt, hvor ingen af dem formåede at slå et alvorligt hul til deres modstander.

Men ved stillingen 3-3 slår den forsvarende mester for alvor til og udnyttede, at nerverne begyndte at genere Adrian Lewis mere og mere, som også var uheldig med mange pile, der sprang ud af skiven og ned på gulvet.

I ottende sæt koksede det dog igen for Gary Anderson med matematikken, og han skød for mange point, da han skulle bruge 86.

DART GARY.jpg Anden sport - 3. jan. 2016 Den vildeste nytårsfest: Klar til VM-finale efter fantom-lukning

Det gav Adrian Lewis en chance, men englænderen magtede ikke at lukrere på de mange fejl fra modstanderen.

Gary Anderson, der er nærsynet og havde problemer med synet og de mange tal og kombinationer, samlede sig sammen foran det måbende publikum og bragte sig foran med 5-3 i sæt.

Lewis var dog ikke med på at give op så nemt, og englænderen formåede da at holde fast både ved 4-5 - og senere ved 5-6.

Men da det for alvor spidsede til, viste Anderson sin store styrke og afgjorde finalen med endnu en sætsejr efter en pil i dobbelt 12, der betød et genvundet verdensmesterskab.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste i sport
Seneste i sport
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen