Hamilton freder CSC-danskere og læger

Tyler Hamilton fortæller ikke hele sandheden, da han ikke vil nævne for mange navne i dopingafsløringer

  • (Foto: Claus Bonnerup)
(Foto: Claus Bonnerup)
1 af 1

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Lance Armstrong og Bjarne Riis ville givetvis foretrække helt at være forbigået og glemt, da Tyler Hamilton skrev sin personlige beretning om dopingbekendelser i en cykelsport, der i hvert fald for 10 år siden tid stadig var sovset ind i medicinsk snyd.

Den tidligere CSC-rytter kunne trække flere ekskolleger ind i sin historie, men det vil han ikke. Det er ikke pointen med bogen 'The Secret Race', slår han fast.

- Det er klart, at jeg kunne nævne flere navne. Jeg føler, at jeg har nævnt navne nok, siger Tyler Hamilton til Ritzau.

Derfor vil amerikaneren heller ikke uddybe det kapitel i 'The Secret Race', der omhandler episoder, hvor holdets læger og soigneurs hjalp ham, når dopingkontrollanterne kom forbi for at teste ham.

En pose saltvand skulle bruges til at sløre bloddoping, som havde givet en for høj hæmatokritværdi i forhold til det tilladte.

Læs mere:

Se også: Wilbek om cykel-doping: Slet fortiden

Hamilton vil ikke nævne navne fra CSC.

- Jeg taler i generelle termer om, hvordan holdlægerne gjorde dengang. Alle dengang vidste, at hvis du havde en høj hæmatokritværdi, altså tæt på 50-procent-grænsen, så ville du før en dopingkontrol tage en pose saltopløsning intravenøst.

- Jeg nævner ikke holdlægerne på CSC, siger Hamilton.

Se også:

Se også: Weltz om beskyldninger: Detaljer efter Vuelta

Joost de Maeseneer, som var læge på danskerholdet dengang og stadig er det, afviser over for ekstrabladet.dk, at han har taget del i eller kendt til, at folk på holdet hjalp Hamilton med svindlen.

Om sine danske holdkammerater i CSC-tiden, Jakob Piil, Michael Blaudzun og Michael Sandstød, siger Hamilton:

- Jeg ved ikke, hvad de ryttere gjorde eller ikke gjorde bag lukkede døre. Det kan jeg ikke fortælle om. Det må du spørge dem selv om. Jeg så aldrig nogen af dem tage doping eller talte med dem om det, men jeg ville ikke blive overrasket.

Læs også:

Se også: Juraekspert: Riis anlægger ikke injuriesag

- Hvis de dopede sig, ville jeg ikke kunne bebrejde dem, for det var den tid, da doping var meget udbredt. For mig var der kun en mulighed - eller to muligheder. Enten at rejse hjem og gå i skole, eller starte med at bruge doping, siger Hamilton.

Amerikaneren slår fast, at tiden på Team CSC var anderledes ens hans tid på US Postal, hvad angår doping. Man var blevet mere varsom i håndteringen af doping i cykelfeltet.

- Nej, det var anderledes (på CSC). Det, jeg beskriver med de "hvide poser" (doping), var i de tidlige år på US Postal. Efter det, der skete i 1998 med Festina-skandalen i Tour de France, ændrede det sig dramatisk, siger Hamilton.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik