Persondata politik
Spil forslag

Tyskerne viser klassen fra start

Portugiserne virker slet ikke i EM-omdrejninger og kan komme i problemer i åbningskampen mod Tyskland

Spilforslag Tyskland - Portugal

EM | fredag d. 8/6 20:45

Spilforslag: 1

Odds: 2,00

Odds

Bookmaker
1
X
2

Mest læste i Spilnyheder

Seneste i Spilforslag

 

Spilforslag Det er en tynd onsdag på kampprogrammet, så vi tyvstarter EM-feberen og kigger frem mod lørdag og Danmarks EM-pulje.

Her møder Tyskland et portugusisk landshold, der er kommet vaklende til Ukraine. 0-0 mod Polen, 0-0 mod Makedonien og 1-3 mod Tyrkiet. Ikke imponerende, og advarselslamperne er forlængst blevet tændt. Faktisk var der optræk til panderynker allerede i efteråret, hvor det blev 1-2 mod Danmark og man ud i playoff for at komme til EM.

Her blev det 0-0 mod Bosnien og dernæst 6-2. Det er så også den eneste sejr i de seneste seks landskampe. Ikke noget, som man er vant til på de kanter og da slet ikke når man på banen mønstrer en vis Cristiano Ronaldo, der har haft en stor sæson for Real Madrid.

Eksklusiv konkurrence: Se også: Gratis EM-spil: Vind en fodboldrejse

Den ellers så målfarlige angriber leverer bare ikke på samme niveau på landsholdet, og det er han ikke ene om. Portugal fremstå mest af alt som 11 stærke spillere frem for et samlet hold.

Det samme kan ikke siges om tyskerne, hvilket er en stærkt medvirkende årsag til, at de er et godt slutrundehold. Ud over at have kvalitetsspillere, så fungerer man som en enhed.

Det har mest af alt betydning for, hvor langt tyskerne og portugiserne kommer ved dette EM, og mindre for den direkte kamp på lørdag. Til gengæld illustrerer portugisernes optakt til slutrunden, at man er sårbare og så er Tyskland altså ikke den mest optimale modstander at rende ind i.

Læs også:

Tyskerne snublede mod Schweiz med 3-5, men med et hold, der var uden alle Bayern-spillerne. De var tilbage mod Israel, hvor tingene fungerede langt bedre og man vandt 2-0 efter en professionel indsats.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Tyskerne gik gennem kvalifikationen med maksimumpoint efter ti kampe og har kun tabt to betydende kampe siden finaletabet til Spanien ved EM i 2008. De faldt til Serbien og Spanien ved VM-slutrunden i 2010.

Mandskabsmæssigt har der i den tyske lejr været mest fokus på Bastian Schweinsteiger. Den rutinerede midtbanespiller har været småskadet og spillede ikke med mod Israel. Han er dog tilbage på træningsbanen og smertefri, så også i spil til lørdagens kamp.

Så har der været flere hovedbrud hos portugiserne. Fabio Coentrao (forsvar), Joao Moutinho (midtbane) og Nani (midtbane/angreb) har alle trukket med småskader. De to førstnævnte er tilbage på træningsbanen, mens Nani fortsat har problemer. Meldingen går dog på, at han skulle nå at blive klar til lørdag.

Dette er en åbningskamp, hvilket ofte er forbundet med lidt flere nerver i begge lejre. Når det er sagt, så har tyskerne ikke for vane at dumme sig i åbningskampe og odds 2,00 på en sejr er fint.

Har du også spottet oplagte spil til EM-slutrunden? Del dine tip i kommentarfeltet under denne artikel eller i vores Facebook-gruppe.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik