Persondata politik

Slovenere får problemer i Baku

Mura 05 har problemer og en lang rejse til Aserbajdsjan - det kan koste i aften

Spilforslag Baku - Mura 05 (0-1)

Europa League | torsdag d. 5/7 18:00

Spilforslag: 1

Odds: 2,01

Odds

Bookmaker
1
X
2

Mest læste i Spilnyheder

Seneste i Spilforslag

 

Spilforslag Det er med en vis forsigtighed man skal bevæge sig ud i førsterundekampe i de europæiske klubturneringer. Der er mange små klubber med, og det er for de fleste stadig tidligt på sæsonen.

Baku fra Aserbajdsjan ligner dog et solidt holdepunkt mod slovenske Mura 05. Ikke så meget på grund af hjemmeholdets styrker, men i høj grad på baggrund af gæsternes aktuelle problemer. De er således ganske store.

Økonomien er helt til rotterne, og det har sat sit præg på sommerpausen, hvor truppen er blevet mindre. Det er nu i endnu højere grad ungdommen, der skal bære igennem og ni af de 19 spillere i flyveren til Aserbajdsjan er 20 år eller yngre. Fem af dem har endnu til gode at spille fra start på førsteholdet.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Man spejder forgæves efter stamspillere som Timotej Dodlek (midtbane), Rajo Rep (midtbane) og Ziga Kous (angreb), der ligeledes er unge spillere, men dog var bærende kræfter i sidste sæson. Nino Kouter (midtbane), der sluttede sidste sæson som fast mand er heller ikke med.

Vigtige Danny Travner (forsvar) er med i truppen, men tvivlsom.

Så gør det naturligvis ikke betingelserne bedre, at man fortsat er uden permanent førsteholdstræner efter afsked med Anteja Simundze for et par uger siden. Han valgte at skifte til et trænerjob i Østrig.

På bundlinien ligner Mura et hold, der kan få nok så svært ved at gentage sidste sæsons tredjeplads i den hjemlige liga, og aktuelt slet ikke et hold i balance. Usikkerhed om økonomi, mange unge spillere og usikkerhed om trænerposten er sjældent opskrift på en succces.

I dag er det så oven i købet også med en meget lang rejse i kroppen, for det var absolut ikke en tur uden udfordringer. Faktisk endte man med at bruge 12 timer på rejsen og komme væsentligt forsinket til Baku.

Læs også spilforslaget: Se også: Serena slår sig i finalen

Det kan være svært at blive klog på niveauet i Aserbajdsjan, for retorikken på de kanter er ambitiøs og pengene relativt store. Det kniber dog med at lokke de helt store navne til. Der er dog en vis kvalitet hos hjemmeholdet, der blandt andet mønstrer de lettiske landsholdsspillere Denis Ivanovs (forsvar) og Maris Verpakovskis (angreb) samt Ibrahim Kargbo (forsvar) med flere års erfaring fra den bedste belgiske og hollandske række, Koke (angreb), der blev hentet i Rayo Vallecano i vinterpausen og den georgiske landsholdsspiller Giorgi Popkhadze (forsvar).

Der er til dagens kamp usikkerhed om unge Nurlan Novruzov (angreb), men han havde næppe startet inde under alle omstændigheder. Fabio Luis Ramim (midtbane) plejer også en skade, men er heller ikke stamspiller.

De to mandskaber mødtes i øvrigt i en træningskamp for mindre end en måned siden, hvor Baku vandt med 4-0. Det bliver ikke nødvendigvis en gentagelse, men en sejr på mindst to mål er ikke usandsynligt.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik