Persondata politik

Høj klasse på andenklasse

Det er svært ikke at sætte lid til Monaco, der uden sammenligning er det stærkeste hold i den næstbedste franske fodboldrække

Spilforslag Monaco - Istres

Ligue2 | fredag d. 10/8 18:45

Spilforslag: 1

Odds: 1,75

Tipico

Odds

Bookmaker
1
X
2

Mest læste i Spilnyheder

Seneste i Spilforslag

 

Spilforslag Der er kun én ting, der tæller for franske Monaco i denne sæson og det er oprykning. Derfor blev der også sparet spillere i tirsdagens udekamp mod Nimes i ligapokalturneringen. Man endte med at gå videre alligevel. Dog først efter 120 minutter og straffesparkskonkurrence.

Det koster naturligvis på fysikken hos de udvalgte på banen, men da man alligevel sparede stort set alle førstevalg, så er det til at overse konsekvenserne af til fredagens kamp.

Helt samme luksus har man ikke hos fredagens gæster fra Istres, der også var ude i 120 minutters pokaldyst i tirsdags, før man måtte kapitulere mod Clermont.

Seks stamspillere var i startopstillingen, hvoraf de tre fik samtlige 120 minutter, en kun 115 på grund af et rødt kort og de to sidste kun første halvleg.

Det kan koste, når man møder rækkens klart stærkeste mandskab. I forvejen er Istres ikke helt på niveau med sidste sæson, hvor man sluttede på en 10. plads. Adskillige spillere rejste i sommerpausen, herunder stamspillere som Amor Kehiha (forsvar), Laurant Agouazi (forsvar/midtbane), Julian Palmieri (midtbane) og Nouri (midtbane/angreb).

Der er kommet folk til, hvor blandt andre Alain Cantareil (forsvar/Rouen), Fouad Chafik (forsvar/Valence), Kevin Bru (midtbane/Boulogne) og Ludovic Genest (midtbane/Bastia) er gået direkte ind i startopstillingen. Man sidder dog ikke tilbage med en fornemmelse af et væsentligt forbedret mandskab og det ligner mest af alt en ny midterplacering.

Også selvom man lidt uventet hentede point ude mod Nantes i sæsonpremieren.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Monaco var en ren guldgrube for gamblerne i forårets kampe. Holdet fik ny ejer ved årsskiftet og oprustede voldsomt til foråret. Det betød et stort ryk op i tabellen, og fine odds i kampene undervejs.

Det samme skal man nok ikke helt regne med i år, men odds 1,75 i denne omgang er nu ganske fint.

Monaco skal nok komme til at sætte dagsordenen i denne sæson. Man fik allerede til foråret forstærket sig i en grad, der gjorde konkurrenterne misundelige, og oprustningen er fortsat hen over sommeren. Blandt de nye er Andrea Raggi (forsvar), der var fast mand i Bologna i sidste sæson samt landsholdsspillerne Emir Bajrami (midtbane/Twente), Jakob Poulsen (midtbane/FC Midtjylland) og Delvin Ndinga (midtbane/Auxerre).

Eneste iøjnefaldende exit i sommerpausen er Vladimir Koman (midtbane), der kom til i januar og var fast mand i foråret. Han er nu rejst videre til russisk fodbold.

Truppen er samlet set nu så stærk, at træner Claudio Ranieri nærmest kan stille to hold, der ville kunne begå sig i kampen om oprykning.

Fint illustreret i tirsdagens kamp, hvor man havde otte spillere i startopstillingen, der ikke er startet inde i ligaen i denne sæson endnu og kun havde én spiller med, der har spillet fra start i begge ligakamp hidtil.

Det bliver derfor også et helt andet - og stærkere - hold, der fredag løber på banen mod Istres.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik