Persondata politik

I aften bliver Young Boys de små

Russiske Anzhi har store ambitioner i Europa, og ikke råd til at smide point mod schweizerne

Spilforslag Anzhi - Young Boys (AH-1)

Europa League | torsdag d. 4/10 18:00

Spilforslag: 1

Odds: 1,58

Odds

Bookmaker
1
X
2

Mest læste i Spilnyheder

Seneste i Spilforslag

 

Spilforslag Torsdagen byder på ganske mange hjemmebanefavoritter, hvor bookmakerne dog også er ude med meget lave odds. Det betyder, at værdien er svær at spotte, og skal der fyres lidt op under odds, så skal der spilles handicap.

Det bliver så også varianten her, hvor russiske Anzhi møder schweiziske Young Boys. Vinder Anzhi med præcist et mål, så får vi indsatsen retur, mens der er gevinst, hvis sejren bliver på mere end et mål.

Læs også: Se også: Sådan fungerer Asian Handicap

Det kan altså meget vel stå og falde med gæsternes defensiv, og den er ikke prangende.

I forrige kamp i Europa League fik Liverpools unge knægte demonstreret, at Young Boys stadig mangler meget for at kunne gøre en forskel i Europa. Englænderne stillede uden alle profilerne, men vandt alligevel med 5-3.

Anzhi er af en helt anden kaliber, og spare ingen. Russerne har således ikke demonstreret lyst til at ville rotere på holdet. Faktisk er man gået meget målrettet til værks med klare ambitioner om at gøre en forskel i Europa.

Lillebror-syndromet rundt omkring i de nyrige, østeuropæiske klubber, hvor man er meget opsat på at vise, at man kan bide skeer med de etablerede, vesteuropæiske klubber, betyder, at der ikke tages løst på de internationale opgaver.

Det gælder også Anzhi og derfor kommer russerne buldrende i aften og så kan Young Boys tiltider hullede defensiv komme i store problemer. Nøjagtigt som mod Liverpool.

Young Boys vil, naturligvis, forsøge at lukke ned defensivt, selvom det ikke er en spidskompetence. Det bliver næppe bedre, når man i dag også mangler de rutinerede stamspillere Christoph Spycher (forsvar) og Alexander Farnerud (midtbane).

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Anzhi åbnede med 1-1 ude mod Udinese og dermed er aftenens kamp blevet endnu mere vigtig, for pointtab kan koste dyrt i det samlede regnskab. Til gengæld er man også normalt ganske solide på hjemmebane, hvor der ind til videre er gjort rent bord i Europa League med tre sejre af tre mulige.

Godt nok ikke storsejre, men man er mest scorende hold i Rusland lige nu, så målfarligheden fejler ikke noget. På bænken sidder Guus Hiddink, der hører til blandt de mest rutinerede trænere i Europa. Han kan meget vel være den russiske klubs store trumfkort i bestræbelserne på at indtage Europa.

Anzhi kommer i stærkeste opstilling, hvilket betyder, at man atter har førstekeeper Vladimir Gabulov (mål) mellem stængerne, men hvor der naturligvis skal holdes et særligt øje med angrebsduoen Lacina Traore og Samuel Eto'o.

Gratis konkurrence: Se også: Vind en NFL-rejse til London

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik