Persondata politik

Nu skal det være for Charlton

Opadgående formkurve skal også manifestere sig på hjemmebane og dagens kamp ligner et glimrende tidspunkt at gøre det

Spilforslag Charlton - Peterborough

Championship | tirsdag d. 27/11 20:45

Spilforslag: 1

Odds: 1,80

Odds

Bookmaker
1
X
2

Mest læste i Spilnyheder

Seneste i Spilforslag

 

Spilforslag Knapt har støvet lagt sig efter weekendens runde i England, før flere klubber skal i ilden igen. Blandt andet i The Championship, hvor både Charlton og Peterborough skal have vasket skuffelserne af sig.

Charlton dummede sig gevaldigt mod Huddersfield, der trods en mand i undertal hentede 1-1 på straffespark kort før tid, mens Peterborough ligeledes smed en 1-0 føring og kun fik 1-1 i bundbraget mod Ipswich.

Bag de to resultater gemmer der sig dog væsentligt mere solid optimisme hos hjemmeholdet, der overordnet set har været inde i en god periode og i Huddersfield mødte et hold, der trods alt ligger højere i tabellen.

Peterborough har til gengæld været skidt kørende gennem et stykke tid og havde fire nederlag på stribe inden weekendens point. I det lys kunne uafgjort være opløftende, men når modstanderen ligger næstsidst, så var det reelt en kamp, som man i den grad havde brug for at vinde. At man ikke gjorde det, selvom Ipswich spillede endnu en elendig kamp indikerer, at man trods alt stadig har en del at arbejde med.

Charlton er et hold under opbygning med en relativ ung manager i Chris Powell, og en aktuel 15. plads kan dårligt betegnes som dårligt for en oprykker. Potentialet er mere til at kigge op end ned, og den aktuelle form synes at understrege det. Det er kun blevet til ét nederlag i de seneste syv kampe.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Kunsten bliver nu at få succesen til at manifestere sig med sejre på eget græs, og her var det en streg i regningen af Huddersfield i weekenden fik 1-1 med sig hjem.

Kampen bød på debut til lejesvenden Emmanuel Frimpong (midtbane), der lignede en yderst solid forstærkning ind til han midtvejs i anden halvleg udgik med krampe. En 'Championship-krampe', som Powell lystigt kaldte det, da han kastede om sig med roser over sin lejesvend efter kampen. Arsenal-spillerens betydning stod også klart i kampens sidste kvarter, hvor Huddersfield kom væsentligt bedre med og endte med at få udlignet.

Det tidlige exit i kampen skulle ikke forhindre Frimpong i at spille mod Peterborough og han kan meget vel få en central rolle igen.

Det samme kan rutinerede Rob Hulse (angreb), der blev hentet på leje i QPR i oktober, og nu er begyndt at score mål. Han nettede mod Huddersfield og har dermed scoret i tre af de seneste fem kampe. Det giver manager Powell et lille luksusproblem i offensiven, for han råder også over Ricardo Fuller (angreb), sidste sæsons topscorer Bradley Wright-Phillips (angreb), der lige nu er nede som tredjevalg, og så Yann Kermorgant (angreb).

Til kampen mod Peterborough er Rhoys Wiggins (forsvar) og Lawrie Wilson (forsvar/midtbane) mest iøjnefaldende fravær. Førstnævnte har dog været ude i et stykke tid, mens anfører Johnnie Jackson (forsvar/midtbane) vikarierede for sidstnævnte i lørdags. Det gør han meget vel igen, hvilket kan bane vejen for enten Dale Stephens (midtbane) eller lejesvenden Eggert Jonsson (midtbane) på midtbanen.

Både lejesvenden Dan Seaborne (forsvar) og Danny Haynes (midtbane/angreb) stod over sidst, men nærmer sig comeback. De testes før kampstart. Seaborne vil være et oplagt emne til startopstillingen, mens Haynes kunne være en giftig joker efter scoringer i sine tre seneste kampe.

Få rokeringer hos gæsterne
Peterborough ændrer næppe det helt store i forhold til weekendens kamp. Saido Berahino udgik dog i starten af anden halvleg og regnes som tvivlsom. Det kan bane vejen for en plads i startopstillingen til Dwight Gayle (angreb), der også afløste ham i lørdags. Han er lejet ind fra Dagenham & Redbridge i League2.

Manager Darren Ferguson har nu heller ikke den store bevægelsesfrihed, da truppen ikke er voldsomt stor.

Stamspilleren Tommy Rowe (forsvar/midtbane) nærmer sig comeback, men når sandsynligvis højest til en plads på bænken. Kgosietsile Ntlhe (forsvar), der startede sæsonen som stamspiller, er fortsat ude med en skade.

Nathaniel Mendez-Laing (midtbane), Emile Sinclair (angreb) og Tyrone Barnett (angreb) blev tidligere på måneden idømt en bøde og sat til salg, da de valgte at gå imod klubben og tage en tur i byen efter et nederlag til Crystal Palace. Alle tre er siden blevet lejet ud.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik