Der kommer mål på Anfield

Hverken Liverpool eller Young Boys stiller defensivt op i aften

  • Underholdningen fejlede ikke noget, da Liverpool gæstede Young Boys og vandt 5-3. I aften mødes holdene igen, og det kan blive målrigt endnu engang. (Foto: AP/Peter Klaunzer)
Underholdningen fejlede ikke noget, da Liverpool gæstede Young Boys og vandt 5-3. I aften mødes holdene igen, og det kan blive målrigt endnu engang. (Foto: AP/Peter Klaunzer)
1 af 1

Mest læst i spilnyheder

Hent flere
 

Spilforslag Det strammer til i Europa League, og man skal være forsigtig med sine udstik, for motivationen er ikke nødvendigvis lige stor alle steder.

Det afspejler sig i holdkortet og det kan afspejle sig i indsatsen på banen. Når det er sagt, så er det sjældent, at Liverpool stiller umotiveret op foran The Kop. Og man pakker sig i hvert fald ikke ned for at spille pindsvinefodbold. I øvrigt slet ikke et taktisk koncept, der stemmer overens med manager Brendan Rodgers' filosofi.

Det kan derfor godt gå hen og blive ganske underholdende, når schweiziske Young Boys kommer på besøg.

Gæsterne kan på papiret nøjes med uafgjort, men så ikke længere selv afgøre den videre skæbne i gruppespillet. Så ser vejen til forårets knald-eller-fald-kampe langt lettere ud, hvis det bliver til sejr på Anfield.

Der er altså som udgangspunkt ikke nogen grund til at spille med håndbremsen trukket. Problemet er, at den schweiziske defensiv på ingen måde er dirkefri.

Vel holdt man nullet mod St. Gallen i weekenden, men det var en helt anden kamp end den, der venter i aften, og man var faktisk udspillet i perioder. Målmand Marco Wölfli var i høj grad manden, der sikrede det ene point.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Fraværene hos gæsterne er få, selvom man dog på klare sig uden stamspilleren i venstre forsvarsside Mario Raimondi (forsvar) på grund af karantæne samt fortsat har Joshua Simpson (midtbane/angreb) ude med en skade.

Læs også:

Se også: Gør Thanksgiving-football lidt sjovere

Liverpool har haft for vane at rotere markant på holdet til de europæiske kampe, men mest markant til udekampene, hvor man har villet spare de vigtigste spillere for rejsen.

Derfor ventes det også, at Liverpool stiller stærkere op end sidst, hvor man var i Moskva for at spille mod Anzhi (0-1).

Hvor stærk en opstilling vil vise sig, men det måske mest interessante i forhold til spil på over 2,5 mål er, at de spillere, der står forrest til pause skal findes i defensiven. Således kan det meget vel blive en startopstilling uden en af flere stamspillere som Daniel Agger (forsvar), Martin Skrtel (forsvar) og Glenn Johnson (forsvar).

Læs også spilforslaget:

Se også: Inter har sendt reserverne

Liverpool er ikke nødvendigvis videre med en sejr - det afhænger af kampen mellem Anzhi og Udinese - men det betyder under alle omstændigheder, at man står med bedre kort på hånden til den sidste kamp på udebane mod Udinese.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik