Lokeren lokker

Formstærke Lokeren ligner et fint bud på en vinder mod Beerschot i aften

  • Der bliver mere at juble over i Lokeren, når Beerschot kommer på besøg i aften. (Foto: AP/Geert Vanden Wijngaert)
Der bliver mere at juble over i Lokeren, når Beerschot kommer på besøg i aften. (Foto: AP/Geert Vanden Wijngaert)
1 af 1
 

SpilforslagHverken Lokeren eller Beerschot var tippet til en plads i den absolutte top i den bedste belgiske række i denne sæson, men modsat heller ikke vurderet blandt rækkens letvægtere.

I det lys kan man konstatere, at begge hold har overrasket henholdsvis positivt og negativt. Lokeren er med helt fremme, mens Beerschot skuler mod bunden.

Det betyder ikke nødvendigvis, at Lokeren vinder aftenens kamp på Daknamstadion, men betingelserne synes gode.

Først og fremmest er Lokeren ganske velspillende i øjeblikket. Fem sejre på stribe, hvor man blandt andet noterer sig udesejre over Zulte Waregem (3-0) og Club Brügge (3-2). Man har nettet mindst to mål i otte af de seneste ni kampe (alle turneringer) med udekampen mod Anderlecht (0-3) som eneste undtagelse.

Det momentum kan fortsætte mod Beerschot, der normalt gør det langt bedre hjemme end ude. Godt nok blev det 3-1 ude over Lierse senest, men det var en modstander, der har haft svært ved at præstere på et stabilt niveau i denne sæson og derfor ligger endnu mere betænkeligt til i tabellen end Beerschot.

Det var første sejr til Beerschot i otte kampe, hvor man også er røget ud af pokalturneringen til St. Truiden fra den næstbedste række og formået at tabe til både Waasland-Beveren (1-2) og Cercle Brügge (1-3), der ligger sidst og næstsidst i tabellen. Sejren over Lierse var derfor vigtig, men om det så også er et vendepunkt vil vise sig.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Uanset, så bliver det væsentligt sværere mod Lokeren. I særdeleshed, fordi man også stiller i en svækket udgave. Anfører Hernan Losada (midtbane) og Joachim Mununga (angreb) udgik med skader mod Lierse og kun sidstnævnte er blevet klarmeldt til i dag uden at han dog er garanteret fuld spillertid. Op til dagens kamp er så også den den dobbelte målscorer mod Lierse, Dalibor Veselinovic (angreb), rendt ind i skadesproblemer, der holder ham ude.

Veselinovic fik chancen, da klubben i sidste måned valge at fyre stamspilleren Elimane Coulibaly (angreb).

Det efterladet samlet set en svækket offensiv. Også selvom Roy Dayan (angreb) kan sæsondebutere efter en længere skadespause.

I forvejen er man uden førstevalget i målet Stijn Stijnen (mål). Hans afløser Koen Van Langendonck kom til klubben i sommerpausen fra den tredjebedste række, og har nu spillet tre kampe fra start.

Læs også spilforslaget:

Se også: Kansas fortsætter med at skuffe

Lokeren kommer i noget, der ligger meget tæt på stærkeste opstilling. Nill De Pauw (angreb) er fortsat ude.

De to mandskaber mødtes i Antwerpen tidligere på sæsonen rejste Lokeren hjem med en 4-2 sejr. I sidste sæson vandt Lokeren 3-1 på hjemmebane. Senest Beerschot vandt ude mod Lokeren var i 2006.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik