Olsen Banden slutter året med nederlag

Det amputerede danske landshold kan få det svært i Istanbul i aften

  • Morten Olsen har haft god grund til hovedbrud op til kampen mod Tyrkiet. Det er væltet ind med afbud. (Foto: Lars Poulsen/Polfoto)
Morten Olsen har haft god grund til hovedbrud op til kampen mod Tyrkiet. Det er væltet ind med afbud. (Foto: Lars Poulsen/Polfoto)
1 af 1

Mest læst i spilnyheder

Hent flere
 

Spilforslag Ni minutter var vi fra den yderst velbetalte pokalbombe i aftes, og så hjalp det ikke meget, at Lincoln rent faktisk leverede overraskelsen i forlænget spilletid. Eneste plaster på såret bliver, at spillet blev sat med indsatsen retur ved uafgjort i ordinær spilletid.

Den gardering kunne man også overveje i aftenens kamp mellem Tyrkiet og Danmark, men de tyrkiske værter er et alt-eller-intet-mandskab, så det springer vi over.

I stedet bliver det et rent tip på tyrkerne.

Normalt skal man være varsom med at spille på det tyrkiske landshold i træningskampe, for motivationen er ikke altid på samme niveau som i betydende kampe. Når det er sagt, så hjælper det ofte betragteligt, når træningskampen spilles på hjemmebane, hvor facit er 6-1-1 siden starten af 2010.

Det bliver altså ingen nem opgave, der venter Morten Olsens afbudsramte mandskab i aften.

Læs også:

Se også: Eriksen: Vi har fået for få point i 2012

Og det bliver ikke nemmere af, at de tyrkiske værter har god grund til at prioritere en sejr højt. Dels er det landskamp nummer 500, hvilket bliver markeret før og efter kampen, men det er også en nøglekamp for landstræner Abdullah Avci.

Det har således været et miserabelt efterår for tyrkerne, der allerede har tabt terræn i VM-kvalifikationen og derfor vil en sejr give tiltrængt arbejdsro i de fire måneder, der venter inden VM-kvalifikationen genoptages til marts.

Mandskabsmæssigt afføder træningskampe altid en masser usikkerhed om startopstillinger og dispositiioner undervejs, men det ligger i hvert fald fast, at tyrkerne ikke er nær så hårdt ramt af afbud som Danmark.

Unge Sercan Sararer (angreb) er et sent frafald på grund af sygdom, men han var næppe startet inde. Et par andre spillere fra den næste generation af landsholdsspillere er ligeledes ude af truppen. Til gengæld har man atter vigtig folk som Gökhan Gönül (forsvar), Adan Turan (midtbane) og Burak Yilmaz (angreb) med igen.

Der er usikkerhed om førstemålmand Volkan Demirel (mål).

Skal man tro de tyrkiske medier, så bliver det et hjemmehold i en ganske stærk udgave, hvor der er dog er relativt uprøvede kræfter i defensiven.

Det kan være Danmarks chance for at komme på tavlen og få noget med hjem. Til det må man dog sige, at den danske offensiv ikke ligefrem har sprudlet i efteråret. Det lykkedes ikke at score mod Tjekkiet og både mod Italien og Bulgarien spillede vi 11 mod ti uden at det ligefrem udløste målfest.

At det så også er et afbudsramt dansk landshold gør ikke situationen bedre.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Der er få rigtigt målfarlige spillere i den danske trup, hvor det igen bliver Nicklas Bendtner (angreb), der skal sættes lid til.

Han spiller ikke i Juventus, og selvom formen skulle være god, så er kampformen ikke i top. Alternativerne er dog få. Ikke mindst efter at Andreas Cornelius (angreb) og Nicklas Pedersen (angreb) har meldt fra.

Den største bekymring for landsholdet kan dog vise sig at ligge i forsvaret, hvor man i den grad stiller med alternativerne. Kevin Conboy (forsvar) debuterer på landsholdets problematiske venstreback-position, da Simon Poulsen (forsvar) er ude, mens Daniel Wass (forsvar) tager pladsen i højre side, da Lars Jacobsen (forsvar) også er ude.

Det samme er både Jores Okore (forsvar), Andreas Bjelland (forsvar) og ikke mindst Daniel Agger (forsvar) fra det centrale forsvar, hvorfor konstellationen formentligt bliver Kris Stadsgaard (forsvar) og Simon Kjær (forsvar). Førstnævnte spiller sin blot tredje landskamp, mens sidstnævnte godt nok gør det fint i Tyskland i øjeblikket, men har haft sine udfald i landsholdssammenhæng.

Aggers fravær gør nok mest ondt, men i forhold til det danske spil både fremad og bagud, så gør det mindst lige så ondt, at også William Kvist (midtbane) er ude. Han er en helt central spiller - i mere end en forstand - på landsholdet og der ikke noget oplagt alternativ.

Læs også:

Se også: Olsen i vildrede

I forvejen kigger man forgæves efter Niki Zimling (midtbane), Thomas Kahlenberg (midtbane), Christian Poulsen (midtbane), Lasse Schøne (midtbane), Dennis Rommedahl (midtbane) og Tobias Mikkelsen (midtbane). Ikke alle oplagte folk til startopstillingen, men dog solide alternativer i lyset af de mange fravær.

Nu bliver det formentligt Nicolai Stokholm (midtbane) og Jakob Poulsen (midtbane), der skal ligge bag ved Christian Eriksen. Nicolai Stokholm spiller så lige en ligakamp for FC Nordsjælland på fredag, så Morten Olsen kunne sagtens finde på at skifte ham ud undervejs og måske allerede i pausen.

Det er en venskabskamp med alle de forbehold, som den slags kaster af sig, men Danmark har ikke overbevist i efteråret og stiller så oven i købet i en ganske afbudsramt udgave, så Tyrkiet skal have større sejrschance end odds indikerer.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik