Persondata politik

Her kan falde en saftig pokaloverraskelse

Walsall er favoritter, men momentum er med de undertippede gæster fra Lincoln

  • Kan Lincoln gøre det igen? De havde Walsall på krogen i den første kamp og står slet ikke uden mulighed for at gentage det i omkampen i aften. (Arkivfoto: AP/Amel Emric)
Kan Lincoln gøre det igen? De havde Walsall på krogen i den første kamp og står slet ikke uden mulighed for at gentage det i omkampen i aften. (Arkivfoto: AP/Amel Emric)
1 af 1

Mest læst i spilnyheder

Hent flere
 

Spilforslag Nøjagtigt som mandag er der i dag et yderst tyndt kampprogram at kaste sig over. Det betyder, at man med sindsro kan holde sig på måtten til onsdagens store landskampsprogram.

Skal der så alligevel stikkes ud, så kunne det være på en pokaloverraskelse i England.

Lincoln fra Conference League gæster Walsall fra League1 og med to rækkers forskel, så kan gæsterne selvsagt ikke udråbes som favoritter. Til gengæld skal de stå med bedre muligheder for en overraskelse end odds indikerer.

Der er tale om en omkamp efter 1-1 i den oprindelige kamp. Her var Lincoln bedst, og man var på vej mod en fortjent sejr, da George Bowerman udlignede kort før tid.

Spørgsmålet er om forskellen på de to mandskaber bliver anderledes i aftenens omkamp.

Stamspillere ude
Walsall er uden sejr i ti kampe i træk (alle turneringer) og stiller med et noget afbudsramt mandskab. Stamspillerne Andy Taylor (forsvar), Ben Purkiss (forsvar) og Florent Cuvelier (midtbane) plejer skader, mens stamspilleren Will Grigg (angreb) er væk med det nordirske landshold.

Sam Mantom (midtbane), som netop er lejet ind fra West Bromwich, kan ikke spille med, da han ikke var registreret i klubben til det første opgør mod Lincoln.

Om der rokeres yderligere på holdet vil vise sig. Godt nok venter der en meget vanskelig udekamp mod Crawley på lørdag, men klubben kan også godt bruge de penge, som kan komme i klubkassen gennem succes i FA Cup'en.

Ser man lige bort fra de skadede Andy Taylor og Florent Cuvelier, så var man da også tæt på stærkeste opstilling i den første kamp. Denne gang må man så også se bort fra Grigg og formentligt også Purkiss.

Altså ret beset et hold, der ser end tand svagere ud end i det første opgør.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Lincoln har ikke den slags bekymringer. Holdet hører ikke til blandt de bedste i Conference League, men modsat Walsall, så er der masser af gejst og tro på tingene i øjeblikket. Godt hjulpet på vej af otte kampe i træk uden nederlag, hvor man ud over 1-1 mod Walsall også har imponeret med 4-2 ude over Wrexham.

Der ventes ikke de store ændringer i startopstillingen. Man stillede i noget nær stærkeste opstilling i den første kamp, og der er ingen umiddelbar grund til at ændrer noget denne gang.

Peter Bore (midtbane), Conner Robinson (midtbane), Conal Platt (angreb) og Rob Duffy (angreb) plejer fortsat skader. De tre førstnævnte er ikke stamspillere, mens sidstnævnte kunne været et emne til startopstillingen, men han har siddet uden for siden august og dermed slet ikke spillet nogle rolle i den aktuelle optur.

Hjemmeholdet er en skrøbelig størrelse og gejsten stor hos gæsterne. Det kan udligne en stor del af den kvalitetsmæssige forskel, der ligger mellem League1 og Conference League. De undertippede spillere fra Lincoln viste i den første kamp, at de kan spille lige op med favoritterne og en gentagelse er slet ikke utænkelig.

Som en sidebemærkning, så har den aktuelle nedtur, hvor Walsall også er uden sejr på hjemmebane i nu seks kampe i træk, betydet, at klubbens fans også er begyndt at blive væk. Der ventes under 2000 tilskuere til aftenens kamp. Det vil i så fald være bundrekord i år.

De friske kan teste det rene 2-tal til syv gange pengene hos Unibet og Ladbrokes. Vi smider her en lille gardering på med Draw No Bet, hvor pengene kommer retur ved uafgjort.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik