Succes på 6. klasse

Boreham Wood har stor succes i Conference South og det kan fortsætte mod formsvage Basingstoke i aften

  • Det er top mod bund, når Boreham Wood i aften tager imod Basingstoke Town i den sjettebedste engelske række. (Modelfoto: Colourbox)
Det er top mod bund, når Boreham Wood i aften tager imod Basingstoke Town i den sjettebedste engelske række. (Modelfoto: Colourbox)
1 af 1

Mest læst i spilnyheder

Hent flere
 

Spilforslag Vi er her helt nede i den sjettebedste engelske fodboldrække, og alene af den grund, så skal man næppe hive spenderbukserne frem.

Når det er sagt, så er odds på hjemmeholdet umiddelbart lige højt nok til at forsvare et udstik.

Boreham Wood ligger nummer fire, men med tre kampe færre end topholdet Salisbury. Afstanden er dog større end ni point, så hjemmeholdet er ikke et overset etter i rækken. Til gengæld ligger man ualmindeligt godt til i kampen om at tage en playoff-plads.

Det samme kan ikke siges om Basingstoke, og faktisk er der lige nu langt mellem lyspunkterne. I lørdagens kom den foreløbige kulmination med 0-3 ude mod AFC Totton fra den syvendebedste række i den lille pokalturnering FA Trophy.

Et nederlag, der vel og mærke ikke kunne tilskrives store rokeringer i startopstillingen. Eneste fravær var skadede Ross Adams (forsvar) og karantæneramte Tim Sills (angreb).

I praksis var der kun én ændring i forhold til ligakampen forinden mod Eastbourne Borough (2-2), der ligeledes roder rundt i tabellens tunge ende.

Spørgsmålet er så, hvad manager Jason Bristow nu finder på. Ud over skuffelse og trætte ben, så har han få muligheder for at rotere. Noget er han dog nødt til at gøre, for med 0-1-5 i de seneste seks kampe (alle turneringer), så peger pilen i den grad den forkerte vej.

Læs også spilforslaget:

Se også: Stol på verdens bedste

Boreham Wood var også i ilden i FA Trophy i lørdags, hvor det blev 2-1 ude over Histon. Ikke efter nogen overbevisende indsats, og ret beset var det keeper James Russell, der mest fortjente prædikatet matchvinder.

Mandskabsmæssigt blev der ikke sparet ressourcer i lørdags, og der bliver næppe ændret det store til dagens kamp. Stamspilleren Charlie O'Loughlin (forsvar) kan være tilbage efter endt karantæne.

I praksis er det altså to trætte mandskaber, og de har tidligere givet hinanden tætte kampe. Tidligere har det dog også været med Basingstoke Town som det på papiret bedste mandskab. I år er rollen på det punkt byttet om, og med hjemmebane og langt mere tro på tingene, så ligner det unægteligt en hjemmesejr.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik