Den nupper finnerne

Formsvage Nordirland stiller med et afbudsramt landshold til kampen mod Finland

  • Finnerne varmer op til VM-kvalifikationen med en testkamp mod et afbudsramt nordirsk mandskab. (Foto: AP/Laszlo Beliczay)
Finnerne varmer op til VM-kvalifikationen med en testkamp mod et afbudsramt nordirsk mandskab. (Foto: AP/Laszlo Beliczay)
1 af 1
 

SpilforslagTræningskampe er altid farlige, for eksperimenter og mange udskiftninger har det med at puste til uforudsigeligheden.

Det skal naturligvis ligge i baghovedet inden der stikkes ud på en eller flere af onsdagens mange landskampe. Også her, hvor Finland dog ligner et ganske fornuftigt spil mod Nordirland.

Nordirerne overbeviste ikke i kvalifikationen til EM, og står nu med otte nederlag i de seneste ni landskampe. I praksis har man kun vundet to af de seneste 26 landskampe. Hjemme mod Færøerne for et år siden og ude mod Slovenien for næsten to år siden.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Nordirerne har ikke mange spillere i den bedste engelske række i øjeblikket, og bredden er heller ikke imponerende. Det sidste bliver testet op til kampen mod finnerne, for landstræner Michael O'Neill har fået en hel del afbud.

Blandt andre fra Jonny Evans (forsvar), Aaron Hughes (forsvar), Michael Duff (forsvar), Grant McCann (midtbane) og Paddy McCourt (midtbane). I alt ni mand fra kampen mod Holland (0-6) i juni er uden for truppen til mødet mod Finland. Her under også ikonet David Healy (angreb), der p.t. står uden klub.

Fraværene betyder, at Sammy Clingan (midtbane), der i første omgang var siet fra, da han også står uden klub, er blevet indlemmet som gardering. Chris Brunt (midtbane) er ligeledes med, selvom han er et stykke fra kampformen oven på en skadesplaget sommer.

Alt i alt nok af hovedbrud for hjemmeholdet, der møder et finsk hold, der måske ikke hører til Europas sværvægter, men heller ikke skal undervurderes.

Truppen består af spillere, der er spredt ud over Europa og kun to mand tjener til føden i den hjemlige liga. Modsat situationen for nordirerne, så er det meste af truppen dog i fuld gang i deres respektive ligaer. Fraværene er få. Dog er det værd at notere sig, at Jukka Raitala (forsvar) fra Heerenveen og Kalmars Paulus Arajuuri (forsvar) har meldt fra op til kampen, ligesom Veli Lampi (forsvar) fra Arsenal Kyiv er udenfor.

Finnerne går også til den i træningskampene, og betingelserne for en sejr er absolut til stede. Det er dog en træningskamp, og finnerne ser svækkede ud i defensiven, hvorfor vi garderer med Draw No Bet (svarer til Asian Handicap 0), hvilket vil sige at indskuddet kommer retur ved uafgjort.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik