Mestrene henter første trofæ

Rumænske CFR Cluj ser stærkere ud end i sidste sæson, og bør have gode muligheder for at indlede sæsonen med sejr i den rumænske Super Cup

  • CFR Cluj går styrket ind til deres titelforsvar i Rumænien, og kan allerede i dag vise klassen med sejr i den rumænske Super Cup. (Modelfoto: Colourbox)
CFR Cluj går styrket ind til deres titelforsvar i Rumænien, og kan allerede i dag vise klassen med sejr i den rumænske Super Cup. (Modelfoto: Colourbox)
1 af 1

Mest læst i spilnyheder

Hent flere
 

Spilforslag Hvis en dårlig generalprøve giver en god premiere, så er der noget stort i vente for fansene af Dinamo Bukarest. I praksis har optakten til sæsonen dog været så sløj, at der ikke nødvendigvis bliver noget at juble over efter Super Cup-kampen mod Cluj.

Sidste sæsons femmer og pokalvinder har således skuffet stort i træningskampene, hvor man nok åbnede med sejre over et par østrigske amatørmandskaber, men siden har noteret 0-1-6.

Nu kan man måske heller ikke tillade sig store forventninger, når man eksempelvis banker fem træningskampe af på otte dage, men man fik i hvert fald ikke stivet selvtilliden af.

Det er nu heller ikke fordi klubben er gået styrket ud af sommerpausen. Faktisk ulmer den store opløsning lige under overfladen. Ifølge rumænske medier er træner Dario Bonetti på kollisionskurs med store dele af førsteholdstruppen i kølvandet på de dårlige testkampe.

Det skulle være kulmineret med at Marius Niculae, Ionel Danciulescu, Cristi Pulhac, Catalin Munteanu, Marius Alexe og Dragos Grigore forlod træningslejren i utide og rejste hjem til Bukarest. Førstnævnte er holdets store offensive profil, og meget tæt på et klubskifte, hvilket dog formentligt først sker efter dagens kamp.

Om balladen så også koster de andre spillere spilletid vil vise sig. Fra klubben lyder meldingen, at pressen ser spøgelser og der ikke er problemer. Resultaterne kan man dog ikke ændre på, og Bonettis forsøg på at ændre det taktiske oplæg har i hvert fald ikke fået en optimal start.

Han må også acceptere, at truppen ikke er meget bedre end i sidste sæson. Faktisk vil man se svækket ud, hvis Niculae rejser. Væk er i forvejen Cosmin Iosif Moti (forsvar), Emil Adrian Scarlatache (forsvar) og Djakaridja Koné (midtbane).

Der er kommet spillere ind, men niveauet er svært at vurdere. På papiret ligner det Andrei Cristea (angreb), der skal erstatte Niculae. Han var et hit i klubben ind til skiftet til tyske Karlsruhe for halvandet år siden. Opholdet i tysk fodbold var dog ingen succes.

Til dagens kamp forventes to debutanter i startopstillingen. Det drejer sig om Issa Ba (midtbane) og Boubacar Mansaly (midtbane).

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Cluj har sagt farvel til Beto (mål), Sixto Raimundo Peralta (midtbane), hvilket er de eneste iøjnefaldende exit. Til gengæld har mestrene får tilgang af Mário Jorge Quintas Felgueiras (målmand/Rio Ave), Ivo Pinto (forsvar/FC Porto), Laszlo Sepsi (forsvar/Targu Mures), den tidligere landsholdsspiller Ciprian Ioan Deac (midtbane/Schalke 04), Adam Vass (midtbane/Brescia) og Diogo Valente (angreb/Academica). Flere af spillerne optrådte på leje i andre klubber i sidste sæson, hvor de dog så også var mere eller mindre stamspillere.

Klubben fortsætter dermed at strikke lidt af et kludetæppe sammen af nationaliteter. Til gengæld ser man umiddelbart også stærkere ud end i sidste sæson. Dermed er der umiddelbart også større kvalitetsforskel end i maj, hvor holdene senest mødtes. Den gang også i Bukarest og med en 1-0 sejr til Cluj.

Skal man tage træningskampene som rettesnor, så bliver der formentligt tale om fire-fem debutanter i startopstillingen, når det går løs i dagens kamp.

Det er naturligvis et usikkerhedsmoment med så mange udskiftninger, men det har man prøvet før og set udefra skal Cluj have omkring 50 procents chance her, så det går lige an med odds 2,05.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik