Persondata politik

Spil forslag

Ferrer kan overraske

David Ferrer er i storform og det kan bære igennem til sejr over Juan Martin Del Potro i fjerde runde af Wimbledon

  • David Ferrer jubler efter sejren over Andy Roddick i tredje runde af Wimbledon. I dag kan han tage endnu en stor skalp i det engelske. (Foto: AP/Anja Niedringhaus)
David Ferrer jubler efter sejren over Andy Roddick i tredje runde af Wimbledon. I dag kan han tage endnu en stor skalp i det engelske. (Foto: AP/Anja Niedringhaus)
1 af 1

Mest læst i spilnyheder

Hent flere
 

Spilforslag Det er tid til at puste ud efter EM, og der venter nu en periode med ganske lidt interessant på fodboldprogrammet.

Senere på ugen bliver der dog taget hul på kvalifikationen til de europæiske klubturneringer, og man kan meget vel lade pengene blive i lommen til det.

Skal der alligevel stikkes ud i dag, så kunne det bliver på tennis. Spileksperten Betwitch har allerede udpeget to af sine bedste spil til i dag.

Læs også spilforslaget:

Se også: Tennisdronning på overarbejde

Det suppleres her med en lille skilling på David Ferrer.

Han er lidt overraskende undertippet mod Juan Martin Del Potro. Ret beset er der tale om en ganske åben kamp, og dermed er umiddelbart fin værdi i odds 2,12 på spanieren.

Det er ikke altid spanske spillere elsker græs, men David Ferrer gør det nu glimrende på underlaget. Han varmede op til Wimbledon ved at vinde på græsset i Hertogenbosch, og har i Wimbledon kun tabt ét enkelt sæt. Det var mod Andy Roddick i tredje runde.

I det hele taget er Ferrer i noget, der ligner sit livs form. Han nåede semifinalerne i French Open og sejrede som nævnt i Hertogenbosch som opvarmning til Wimbledon.

Juan Martin Del Potro har slidt mere og har ikke en statistik på græs, der er helt på niveau med Ferrers.

Han viste storform inden en knæskade spændte ben for ham i French Open. Den tvang ham også til afbud i opvarmningsturneringen i Queens. Dermed fik han ikke en optimal optakt til den engelske Grand Slam-turnering.

Vel er han tilbage og i fremmarch, men altså også et lille stykke fra det høje niveau fra før sin skade, og det kan koste mod Ferrer. Specielt, hvis kampen ender med at skulle afgøres i fem sæt.

Seks gange har de to spillere mødt hinanden. Ferrer fører 4-2. Nok så interessant, så vandt spanieren 2-0 i deres seneste kamp i april, mens han også vandt 2-0 i sæt, da de mødtes på græs i 2008.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik