Persondata politik

FC Barcelona er alt for store favoritter

Kun én gang i de seneste ti 'Clasico' mellem FC Barcelona og Real Madrid er det lykkedes hjemmeholdet at vinde

  • Real Madrid vandt i Barcelona i april og kan få et godt resultat med sig igen i aften. (Foto: AP/Manu Fernandez)
Real Madrid vandt i Barcelona i april og kan få et godt resultat med sig igen i aften. (Foto: AP/Manu Fernandez)
1 af 1

Mest læst i spilnyheder

Hent flere
 

Spilforslag Sæsonens første af i hvert fald fire 'Clasico' mellem de evige rivaler i spansk fodbold.

Sidste år trak FC Barcelona det længste strå i Super Cup'en, men det var Real Madrid, der rendte med mesterskabet.

Det bliver igen i denne sæson enten FC Barcelona eller Real Madrid, der nupper titlen, og derfor er der selvsagt masser af spænding om det indbyrdes styrkeforhold. For fansene handler det også om at have overtaget på rivalerne, og de mange følelser har det med at brede sig til spillerne.

Det har tidligere udløst mål og dramatik. Begge dele kan ikke afvises igen i aften, og spil på over 2,5 mål til odds 1,67 (Ladbrokes) kan sagtens forsvares.

Når det kommer til en mulig sejrherre, så peger bookmakerne på FC Barcelona.

Læs også spilforslaget:

Se også: Tromsø tager sejren

Rent oddsmæssigt blev det endnu mere markant efter weekendens runde, hvor Real Madrid spillede 1-1 mod Valencia og FC Barcelona besejrede Real Sociedad med 5-1. De to resultater skal man dog ikke nødvendigvis tillægge stor værdi. Clasico lever sit eget liv, og at Real Madrid taber point til rækkens tredjebedste mandskab er ikke nødvendigvis et krisetegn.

Til gengæld betyder det også, at odds er steget på Real Madrid. Til et ret beset uhørt højt niveau. Kun i et af de fire seneste besøg på Camp Nou er Real Madrid rejst tomhændet hjem. Det var i sidste års Super Cup, hvor det blev 2-3 på Lionel Messis træffer få minutter fra slutfløjt.

Det samtidig den eneste gang i de seneste ti indbyrdes opgør (uanset bane), hvor hjemmeholdet har vundet. Fem er endt uafgjort (i ordinær spilletid).

Læs også spilforslaget:

Se også: Tungt spil på Roberta

Sidst de to hold mødtes var i april i ligaen, hvor Real Madrid vandt 2-1 i Barcelona efter en klassisk affære, hvor FC Barcelona havde bolden mest, mens Real Madrid var skarpe på omstillinger. Taktikken kan meget vel blive den samme igen.

Hos Barcelona er der skiftet ud på trænerposten siden nederlaget i april. Tito Villanova har taget over efter Josep Guardiola, hvilket ikke er starten på en taktisk revolution. Konceptet er det samme, hvilket også understreges af købet af den offensive venstreback Jordi Alba. Defensiven er styrket med Alex Song fra Arsenal, men om han ligefrem skal debutere med en startplads i en Clasico er nok tvivlsomt.

Offensivt er David Villa klar igen efter sin lange skadespause, hvilket er en tiltrængt forstærkning. Man savnede ham i boksen i sidste sæson.

Mod Real Sociedad startede Villa på bænken sammen med Alexis Sanchez, Andres Iniesta og Gerrrard Pique. Både Iniesta (midtbane/angreb) og Sanchez (angreb) tippes til en startplads i aften. Ud ryger så Christian Tello (angreb) og Pedro (angreb).

Hos Real Madrid er det en streg i regningen, at Pepe (forsvar) er blevet skadet og ventes afløst af landsholdsspilleren Raul Albiol (forsvar) i aften. Det var også ham, der trådte til i weekenden, da Pepe udgik. Det er en streg i regningen, at Pepe mangler. Sidst han stod over i en 'Clasico' var i maj sidste år i Champions League, hvor Real Madrid dog så alligevel fik 1-1 på Camp Nou.

Sami Khedira (midtbane), der sad på bænken mod Valencia, er nok tilbage i startopstillingen i aften.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Vi vedgår gerne, at FC Barcelona er favoritter, men skal Real Madrid virkelig kun have tyve procents chance for sejr og 45 procents chance for mindst at hente uafgjort? Det ligner en undervurdering og værdien rent oddsmæssigt ligger dermed hos gæsterne.

De vovede spiller udesejren rent til odds 4,89 (efter kommission hos Betfair), men med Pepe ude og historikken med flere pointdelinger, så garderer vi os. Ved at spille Asian Handicap+0,+0.5 (svarer til AH+0.25) får vi fuld gevinst ved udesejr, mens uafgjort giver halvdelen af indskuddet retur og gevinst på den anden halvdel.

Sparegrisen slagter vi ikke. Den kan i stedet kigge med, når kampen sendes direkte på Canal9.

Gratis konkurrence:Vind et møde med Anders Lindegaard og oplev Premier League-fodbold i Manchester

Læs også: Håneretten vundet af Barcelona

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik