Overraskelsen lurer i Tyskland

Bayern München er gjort til favorit mod Dortmund, men i en forventeligt åben affære kan de forsvarende mestre meget vel tage sejren

  • Arjen Robben ærgrer sig, mens Dortmund-spillerne jubler i den tyske pokalfinale. Nu står storklubberne foran hinanden i Super Cup'en og det kan blive til en ny skuffelse for Bayern. (Foto: AP/Michael Sohn)
Arjen Robben ærgrer sig, mens Dortmund-spillerne jubler i den tyske pokalfinale. Nu står storklubberne foran hinanden i Super Cup'en og det kan blive til en ny skuffelse for Bayern. (Foto: AP/Michael Sohn)

Spilforslag Det er lidt af et fodboldbrag, der venter i München i aften. Sølvvinderne fra Bayern München møder guldvinderne fra Dortmund i den tyske Super Cup. Et opgør, hvor Bayern München er gjort til favorit.

For stor favorit i vores optik.

Dortmund har vundet de fem seneste indbyrdes opgør - uanset bane, og selvom odds for Dortmund-sejr trods alt er mindre her end sidst man gæstede München, så er det stadig et lille langskud værd.

Ud over at have historikken med sig, så er mandskabssituationen også mere med gæsterne.

Bayern München er således uden Rafinha (forsvar), Diego Contento (forsvar), David Alaba (midtbane) og Mario Gomez (angreb), mens Bastian Schweinsteiger (midtbane) er meget tvivlsom.

Med Gomez ude ligner nyerhvervelsen Mario Mandzukic (angreb) en mand til startopstillingen. Også indkøbet Dante (forsvar) kan starte inde, mens det unge talent Emre Can (forsvar/midtbane) også kan få tillid fra start.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Dortmund stiller tilnærmelsesvis i stærkste opstilling, hvilket vil sige, at man også fremstår lidt stærkere i forhold til sidste sæson, da Marco Reus (midtbane/angreb) er kommet til fra Gladbach. Han tippes til en plads i startopstillingen i dag.

Begge mandskaber har haft en optakt med lidt udfald på koncentrationen i testkampene. Det skal man ikke lægge det store i. Både Bayern München og Dortmund-spillerne skal nok være klar, når det gælder og så bliver det en helt anden og fokuseret indsats.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

Seneste Ekstra Bladet job

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk