Persondata politik

Dijon holder fast

Nedrykkerne har klassen til at blande sig i toppen af Ligue2 og kan passende demonstrere det mod kriseramte Clermont i aften

  • Dijon har ind til videre demonstreret, at man trods nedrykningen ikke har mistet humøret og de spillemæssige kvaliteter. (Modelfoto: Colourbox)
Dijon har ind til videre demonstreret, at man trods nedrykningen ikke har mistet humøret og de spillemæssige kvaliteter. (Modelfoto: Colourbox)
1 af 1

Mest læst i spilnyheder

Hent flere
 

Spilforslag Det er virkelig modsætninger, der her mødes på Stade Gaston Gérard i sennepsbyen, Dijon. Nedrykkerne fra Dijon har startet sæsonen ganske fint, mens der er meget langt mellem lyspunkterne for Clermont.

Det skulle da lige være det ene point sidst, hvor man fik 1-1 mod Tours, hvis man da lige ser bort fra, at Tours indtager sidstepladsen.

Det er måske lige hurtigt nok at erklære træner Regis Brouard for fyringstruet, for han tiltrådte trods alt op til sæsonen, men temperaturen under ham er i hvert steget betragteligt. Godt hjulpet på vej af ulmende uro i spillertruppen. Veteranen - og en af holdets bedste offensive våben - Jean-Francois Riviere (angreb), der var topscorer i sidste sæson, blev vraget sidst og erklærede efterfølgende, at han ikke kan samarbejde med Brouard. Det har sendt ham helt ud af truppen til aftenens kamp.

Offensivt er der ellers få alternativer at spille ud. Man savner i forvejen Romain Alessandrini, der blev solgt til Rennes i sommerpausen.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Dijon har fortsat glæde af topscorer Brice Jovial (angreb), selvom han i sidste uge blev idømt betinget fængsel og samfundstjeneste for at have kørt uden kørekort og i øvrigt være i besiddelse af et falsk kørekort. Havde han siddet ude ville det have efterladt et stort hul, for klubben solgte for et par uger siden angrebsmakkeren Benjamin Corgnet til Lorient.

Corgnet, Abdoulaye Méïté (forsvar), Bennard Yao Kumordzi (midtbane) og Eric Bauthéac (angreb) er de mest iøjnefaldende tab efter nedrykningen, som Dijon dog rent mandskabsmæssigt slap relativt nådigt fra.

Til dagens kamp er fire mand ude med skader, hvor især Ousseynou Cissé (forsvar) og Thomas Guerbert (midtbane) har været faste folk i sæsonen ind til videre. Ingen af dem var dog med sidst, hvor det blev 1-1 ude mod rækkens stærkeste mandskab, Monaco.

I forhold til den kamp har man til gengæld stamspillerne Abdoulaye Bamba (forsvar) og Raphaël Caceres (angreb) med igen.

Læs også:

Se også: Spilforslag direkte til dig

Clermont stiller, som nævnt, uden Riviere (angreb), men må også klare sig uden stamspillerne Romain Saiss (forsvar) og Jacques Salze (forsvar). Førstnævnte er ude med karantæne, mens sidstnævnte har været skadet siden slutningen af august. Normalt sikre folk som Fabien Farnolle (mål) og rutinerede Cedric Bockhorni (forsvar) er heller ikke med i truppen.

På plussiden tæller comeback til Damien Perrinelle (forsvar), der nu er klar til førsteholdsfodbold igen efter mere end et halvt års skadespause. Han er dog næppe klar til fuld tid.

Det efterlader et samlet billede af en lidt vingeskudt defensiv, og det kan koste mod et Dijon-mandskab, der endnu ikke er gået fra banen uden at score i denne sæson.

Den næstbedste franske fodboldrække byder på mange tætte kampe og derfor også en del pointdelinger. Clermont hører dog langt fra til de bedste på udebane, hvor man slet ikke har prøvet at vinde en ligakamp i 2012, så vi går planken ud med spil på et rent - og pænt betalt - 1-tal.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik