Persondata politik

Crawley klarer ærterne

Portsmouth vakler fortsat og kan komme i problemer mod et oprykkerhold, der rider på en bølge af begejstring

  • Oprykkerne fra Crawley har fået en fin start på sæsonen i League1 og kan fortsætte succesen mod et Portsmouth-mandskab, der kører på pumperne. (Modelfoto: Colourbox)
Oprykkerne fra Crawley har fået en fin start på sæsonen i League1 og kan fortsætte succesen mod et Portsmouth-mandskab, der kører på pumperne. (Modelfoto: Colourbox)
1 af 1

Mest læst i spilnyheder

Hent flere
 

Spilforslag Der var tvivl om, hvorvidt Portsmouth ville være i stand til at overleve hen over sommeren, men der blev kastet en livline og selvom økonomien stadig er mere end skrøbelig, så bliver der fortsat spillet fodbold i den sydengelske klub.

Ind til videre i League1, men det hedder formentligt League2 om et år, hvis ikke der kommer en mand med en kasse penge til.

Truppen er således mere end tynd. Vel har man fået lejesvende og spillere på korte kontrakter, der kan sikre en fornuftig startopstilling, men bredden er så godt som ikke-eksisterende. Derfor var der ikke de store rokeringer op til midtugens pokalkamp mod Bournemouth, der endte med at gå i straffesparkskonkurrence og derfor er der heller ikke udsigt til mange rokeringer til i dag.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Der bliver i praksis trukket store veksler på førsteholdstruppen og det kan koste. I særdeleshed, hvis man oven i købet også rammes af afbud.

Det er tilfældet i dag, hvor Paul Connolly (forsvar) er yderst usikker oven på en skade, som han pådrog sig i pokalkampen, og hverken Mustapha Dumbuya (forsvar) eller Conor Clifford (midtbane) kan være med på grund af landsholdsdeltagelse. Jordan Obita (angreb) afsoner karantæne.

På plussiden er Lee Williamson (midtbane) på vej tilbage efter en skade, men dog ikke nødvendigvis klar til 90 minutter. Der er håb om at den i hast indhentede Gabor Gyepes (forsvar) får sine papirer på plads i tide til at kunne spille med.

Crawley er oprykker, og en ind til videre stærk af slagsen. En sejr i eftermiddag vil sende holdet op på en delt førsteplads med Notts County. Man slog Gillingham i den lille pokalturnering Football Trophy i midtugen, selvom flere bærende kræfter blev sparet.

Det betyder, at en håndfuld profiler er tilbage med friske ben til dagens opgør. Claude Davis (forsvar) og Sergio Torres (midtbane) er fortsat ude med skader.

Den gejst, som der var i Portsmouth oven på livlinen fra administratorerne synes at være faldet, og problemerne med en smal trup er begyndt at indhente holdet. Det kan sagtens gå hen og koste igen mod et oprykkerhold, der fortsat rider på en bølge af bejstring.

Odds er en anelse på vippen, men på en dag uden de oplagte alternativer, så bliver det her vi stikker ud. Uden det bliver med spenderbukserne på.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik