Sport 5 timer siden
Helten: Nu er vi guldfavoritter
Håndbold 6 timer siden
BSV knuser konkurrenter i DM-finale
Formel 1 6 timer siden
Sådan reagerede Palmer på Kevin-kollision
Boksning 7 timer siden
Micki bokser skæbnekamp i to kilometers højde
Premier League 7 timer siden
Skifte på plads: Dansk stjerne får tre år i Premier League
Premier League 8 timer siden
Milevidt fra mesterskabet: Men her slår United alle de andre
Premier League 8 timer siden
Rafael Benitez fortsætter som manager hos engelsk nedrykker
Tennis 8 timer siden
Midt i krisen: Wozniacki kåret til lækreste OL-atlet nogensinde
Premier League 9 timer siden
Iskolde rivaler: Nu skal Pep og Mourinho slås om Manchester
EM 2016 10 timer siden
Italiensk landsholdsboss: Pizza og pasta forbudt
Formel 1 10 timer siden
Hurtigere racer til Kevin: Sådan gør ny motor for alvor forskel
Superligaen 11 timer siden
Ekspert forklarer: Agger kan først komme næste uge
Cykling 11 timer siden
Sprinterne blev snydt i Giroen
FC Midtjylland 12 timer siden
Så meget vil de tjene: Fischer-handel kan sende millioner til FC Midtjylland
FC København 12 timer siden
FCK-svensker: Kedeligste år nogensinde
Tennis 13 timer siden
French Open-vinderen sparer kræfter i anden runde
Håndbold 14 timer siden
Derfor var de nøgne: Håndbold-pigerne var kåde
OL 2016 15 timer siden
Vingaard færdig i FCN - men i spil til OL
Premier League 15 timer siden
Planen er lagt: Her er Mourinhos ønskeseddel
Premier League 15 timer siden
Arsenal henter schweizisk granit til midtbanen

Lang aften i Parken

Det ligner ikke en målrig affære, når Danmark og Tjekkiet tørner sammen i Parken i aften

  • Morten Olsen havde den bekymrede mine på efter 1-3 nederlaget til Slovakiet. Nu venter Tjekkiet i en kamp, der ikke ligefrem ligner en målfest. (Foto: Mikkel Tariq Khan/Polfoto)
Morten Olsen havde den bekymrede mine på efter 1-3 nederlaget til Slovakiet. Nu venter Tjekkiet i en kamp, der ikke ligefrem ligner en målfest. (Foto: Mikkel Tariq Khan/Polfoto)

Spilforslag Hvor patriotisk man end vil være, så er det altså lidt svært at holde fanen højt, når der skal stikkes ud på aftenens VM-kvalifikationskamp mod Tjekkiet.

Vel er det i Parken, hvor det danske landshold meget sjældent taber en betydende kamp, men det er altså ikke et dansk landshold, der fremstår direkte skræmmende. Ser man lige bort fra choksejren over Holland ved EM, så er facit for 2012 ikke videre prangende med 2-0-5 som facit.

Man forstår, hvis nogen af den grund stikker ud på gæsterne. Det er trods alt svært at se, hvorfor Danmark er gjort til store favoritter af bookmakerne.

I målet står Stephan Andersen, der ikke er førstevalg i Evian, defensivt skal vi formentligt sætte lid til Simon Kjær, der siden maj har fået spilletid på landsholdet, men kun fået ét enkelt minut på banen for Wolfsburg i Bundesligaen. På sin venstre side står enten den relativt urutinerede Jesper Juelsgaard eller Daniel Wass, der som højrebenet ville gøre sig bedre i den anden side.

Længere fremme på banen har Niki Zimling meldt afbud. Her står Danmark med bedre kort, da der netop i motorrummet er flere kort at spille ud. Det bliver enten Jakob Poulsen, Leon Andreasen eller Thomas Kristensen til pladsen ved siden af William Kvist.

Lige foran dem ligger Christian Eriksen med Dennis Rommedahl og Michael Krohn-Dehli på kanterne. Rommedahl ligner en mand, der har sin bedste tid bag sig, mens Krohn-Dehli forhåbentligt kan genfinde sit spil fra EM efter skiftet til spansk fodbold.

Det skulle så være Nicklas Bendtner, der skulle prikke bolden i mål, men han har karantæne, og her står afløserne altså ikke i kø. Med al respekt for Nicklas Helenius, Nicolai Jørgensen og Andreas Cornelius, så er de ikke på Bendtners niveau.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Man sidder umiddelbart tilbage med et ubesvaret spørgsmål om, hvor målene skal komme fra. På forhånd vil det overraske om tjekkerne ligefrem vil give danskerne meget plads at spille på, når de kommer tæt på gæsternes mål. Tjekkerne ved, at Danmark gerne vil være i boldbesiddelse og har selv demonstreret flere gange, at man kan slå til på omstillinger.

I EM-kvalifikationen blev det kun til ét nederlag på udebane. Det var mod Spanien (1-2) i en kamp, hvor man førte 1-0 ind til det 69. minut.

Nu kan man naturligvis argumentere, at de resterende hold i kvalifikationsgruppen til EM ikke kan sammenlignes med Danmark, men det er nu ganske slående, at tjekkerne hentede flere point og scorede flere mål ude end hjemme på vejen til EM i Polen/Ukraine.

Vi havde hældt mest til et tip på tjekkerne, hvis det rent faktisk havde været et gæstende mandskab i stærkeste opstilling. Det er dog ikke, og det er i særdeleshed offensiven, der er stækket.

Ingen Tomás Rosicky (midtbane), ingen Vaclav Pilar (midtbane/angreb), ingen Milan Baros (angreb) og ingen Tomas Necid (angreb). Bredden i offensiven er ikke så stor i Tjekkiet, så her kunne man også med en vis rette spørge, hvor målene skal komme fra.

David Lafata er med sine tre landsholdsmål den mest målscorende angriber på landsholdet, og han startede inde mod Ukraine i den seneste testkamp. Det endte 0-0.

Det kunne såmænd også blive udfaldet i aften, for det ligner ikke en målrig kamp. Godt nok dummede Danmark sig ganske gevaldigt mod Slovakiet (1-3) senest, men det var en kamp præget af mange udskiftninger. Der var kun scoret ét mål i den første time, hvorefter Danmark lavede fire udskiftninger og korthuset kollapsede i den sidste halve time.

Vi ender derfor med at spille under 2,25 mål (svarer til spil på under 2 mål og under 2,5 mål). Det vil sige fuld gevinst ved maksimalt ét mål, mens to mål giver gevinst på den ene halvdel af indskuddet og den anden halvdel retur. Det kan således også tippe til Danmarks fordel, for selvom begge hold er stækket offensivt, så har tjekkerne faktisk også fået hovedbrud i defensiven efter at David Limbersky i går gik ned med influenza og meldte fra.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Spilforslag

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Spilforslag

Seneste i spilforslag

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen