Persondata politik
betwitch

Svensk darling er for stor favorit

Hollandske Arantxa Rus har bedre chancer, end odds indikerer

« Forrige
Næste »

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

Sport Betting liste

 

WTA Båstad kl. 10.00*
Sofia Arvidsson - Arantxa Rus [2] odds 2,62/Betfair (kommission er fratrukket)
(Arantxa Rus bør ikke spilles under 2,28 og Sofia Arvidsson ikke sælges for mere end 1,78 hos betfair. *Foreløbigt udsat til fredag kl. 10.00)
Indsats: 50/100

Det store svenske håb i Båstad, Sofia Arvidsson, slog fjerdeseedede Roberta Vinci i første runde og fører med 2-0 i indbyrdes møder mod Arantxa Rus, men jeg kaster alligevel dagens indsats i retning af den 21-årige hollænder.

Starter vi med at kigge på Arvidsson kamp mod Vinci, så kunne den være gået begge veje. Svenskeren blev breaket tre gange i første og to gange i andet sæt og var nede med sætbold, men vinder alligevel med 2-0. Roberta Vinci var ganske enkelt bare ringere end Sofia Arvidsson på dagen.

Hvad angår de indbyrdes møder, så står Arvidsson som vinder af det eneste møde mellem hende og Arantxa Rus på grus. En kamp fra Belgien i år, hvor Arantxa Rus dog måtte opgive pga. skade. Denne mærker hollænderen dog ikke længere noget til, hvilket Arvidssons landsmandinde Rebecca Petersson fik at føle i første runde. 6-1, 6-2 vandt Arantza Rus uden på noget tidspunkt at være truet i egen serv.

Nu er det ikke hollænderens resultat over en svensk wildcard spiller, der ligger til grund for min investering i hende, men derimod hendes resultater mod andre topspillere i år. Hun har ikke kun elimineret Goerges, Zheng og Zakopalova på hendes favoritunderlag grus, men også nået så langt som fjerde runde på Wimbledons græs efter bl.a. at have slået Sam Stosur.

Sofia Arvidsson er i skrivende stund 62/38 favorit, og det holder bare ikke. Jeg havde gerne satset mere mønt på Arantxa Rus på handicap, men syntes ikke rigtig, at markedet er vågnet endnu, så jeg går planken helt ud med den unge hollænder, men med behersket indsats.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik