Persondata politik

206 centimeters servemaskine

John Isners mange esser kan sende ham videre

  • På græs er John Isner kun blevet brudt tre gange i år ud af 85 partier. (Foto: AP/Elise Amendola)
« Forrige
På græs er John Isner kun blevet brudt tre gange i år ud af 85 partier. (Foto: AP/Elise Amendola)
1 af 2
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Sabine Lisicki var åbenbart af den opfattelse, at vi ikke kun skulle have penge, men også nerver på højkant i går.

Først efter at have tabt første sæt og haft matchbold imod sig i tredje vandt hun en meget tæt kamp. Men spilredaktionen fortsætter ufortrødent i det olympiske med igen at være en smule uenig med bookmakerne.

OL, mænd kl. 15.30*
John Isner - Janko Tipsarevic [1] odds 2,20/bet365
(John Isner bør ikke spilles under 2,00 og Janko Tipsarevic ikke sælges for mere end 2,00 hos Betfair. *Udsat pga. regn)
Indsats: 20/100

Var John Isner udelukkende udstyret med en gennemsnitsserv, så havde jeg spillet Janko Tipsarevic til 1,05 for alt, hvad friværdien kunne holde til. Men det er det amerikanske fyrtårn ikke, og så gælder helt andre forudsætninger.

206 centimeter høje John Isner har skullet holde serv 85 gange på græs i 2012 og er kun blevet breaket ved tre tilfælde. 634 esser har han sendt i omløb, hvilket er et gennemsnit på 15 over alle hans kampe i år. Koncentrerer vi os udelukkende om græs, så er gennemsnittet 17. Og at amerikaneren har husket at pakke serven med til De Olympiske Lege er 39 esser i de første to kampe en ret klar indikator af.

Serbiske Tipsarevic er en markant bedre tennisspiller end John Isner, men med tanke på, hvor enorm en rolle serven spiller på græs, så sætter jeg kampen som 50/50. Mine penge er lagt på Isner.

Dagens sikre ... og langskud
Clijsters over Ivanovic til alt over 1,30 er også spillet. Clijsters optræder for sidste gang på Wimbledons anlæg og fører med 6-0 i indbyrdes møder over serberen.

Leder man efter et langskud i dag, så er flere bookmakere ude med vanvidsodds over 5,00 på Petrova.

Azarenka er selvfølgelig favorit, men smider også sæt her og der, så er Petrova kørende, så er et handicapspil på hende at anbefale.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik