Persondata politik

Godt odds på NFL's bedste

Det ligner Matt Ryans aften, når Atlanta Falcons møder New Orleans Saints

Spilforslag New Orleans Saints - Atlanta Falcons

NFL | søndag d. 11/11 19:00

Spilforslag: 2

Odds: 1,77

Mest læste i Spilnyheder

Seneste i Spilforslag

 

Spilforslag Divisionsopgøret søndag aften mellem Atlanta Falcons og New Orleans Saints ville normalt være meget tæt. Men i denne sæson er alting anderledes og det gælder også i dette opgør.

Saints har nemlig haft en forfærdelig sæson, og lige nu ligner holdet på ingen måde det hold, der de seneste sæsoner har hørt til blandt de absolut stærkeste i NFL.

Godt nok har Saints stadigvæk et fantastisk angreb, men holdets forsvar eksisterer stort set ikke. De tillader over 470 yards pr. kamp – det er klart flest i NFL. Det næstdårligste forsvar har Buffalo Bills, de tillader i snit 418 yards.

Det stærke angreb har da heller ikke kunnet opveje for forsvaret mangler og Saints har kun tre sejre i otte kampe. To af dem er dog kommet i deres seneste tre kampe.

Så måske er Saints på vej til at rejse sig, men imod Falcons møder de NFL’s eneste ubesejrede hold.

Ret skal dog være ret, Falcons har ikke haft de sværeste modstandere og mangler fortsat at bevise deres kvaliteter imod en af de virkelige sværvægtere. Men dem hører Saints altså heller ikke til i øjeblikket.

Når alt det er sagt, så er Matt Ryan den egentlige grund til, at jeg føler mig overbevist om, at Falcons henter en sejr her.

Ryan er efter min mening en smule overset, men han har i den grad levet op til sit tilnavn 'Ice' i denne sæson. Han laver meget få fejl og har igen og igen vist et næsten Manningsk talent for at pille modstandernes forsvar fra hinanden.

Imod Saints står han over for et af ligaens dårligste kasteforsvar - det kan meget let blive Matt Ryans aften.

Falcons er på udebane og må undvære deres stærke linebacker Sean Weatherspoon til kampen. Alligevel mener jeg, at odds 1,77, som Danske Spil giver på en Falcons-sejr, er alt for højt.

Jeg ser denne kamp som 60/40 i Falcons favør – så alt over odds 1,66 har værdi.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik