Indlæser...

Tænk over takketalen, Clooney!

Bookmakeren Ladbrokes spår George Clooney store aftener ved Golden Globe- og Oscar-uddelingerne

15:35, 06. jan 2010 | Jonas Hüttel

George Clooney og 'Up in the air' spås af bookmakerne store chancer ved de kommende Golden Globe- og Oscar-uddelinger. (Foto: AP)
George Clooney og 'Up in the air' spås af bookmakerne store chancer ved de kommende Golden Globe- og Oscar-uddelinger. (Foto: AP)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Den 17. januar byder The Office-bagmanden Ricky Gervais velkommen til den 67. udgave af Golden Globe-uddelingerne i Beverly Hills.

Prisuddelingen giver normalt et fingerpeg om, hvilke film der senere på året løber med Oscar-statuetterne, selv om det til Golden Globe er journalister, der bestemmer, i modsætning til akademiets medlemmer til Oscar-uddelingen.

Hvis man skal tro Ladbrokes, så går George Clooney et stort forår i møde. Bookmakeren har både Clooney favorit til at vinde bedste mandlige hovedrolle for 'Up in the air', og samme film til at vinde i kategorien bedste drama.

'Up in the air' giver odds 1,61 som bedste film. Den har først dansk premiere 28. januar og handler om Ryan Bingham (Clooney), som er på farten 300 dage om året og lever af at fyre folk.

- Lige nu har vi stor fidus til, at George Clooney-filmen 'Up in the air' kan gå hen at blive den store Golden Globe-sluger, og hvis dette sker, så er vejen også banet for succes til Oscar-uddelingen.

- Det er en del filmanmeldere både i England og i USA, som har den som klar favorit. Og det baserer vi oddsene på, siger Richardt Funch, dansk manager for Ladbrokes.

En af outsiderne til at slå Clooney som bedste mandlige hovedrolle er Tobey Maguire i den amerikanske version af Susanne Biers 'Brødre'. Med odds 34 på Spider-Man levnes han dog ikke mange chancer.

Avatar kan overraske

Den store ubekendte er verdens p.t. mest omtalte film, Avatar instrueret af James Cameron. Den har tryllebundet publikum, spørgsmålet er så, om den også fænger juryen. Ladbrokes giver odds fem på Avatar som bedste film.

- Avatar er en spændende joker. Historisk høster eventyr- og sciencefiction-film ikke mange prestigefyldte priser ved de store uddelinger. Men 'Ringenes Herre - Konger vender tilbage' var et eksempel på en undtagelse, så James Cameron kan stadig godt blive den store sejrherre, siger Richardt Funch.

Han kan også fortælle, at i England har der allerede været spillet så meget på Avatar, at oddset måske snart bliver sænket.

Stjernedrys over Scherfig

Også Lone Scherfig kan få en finger med i en Golden Globe.

Godt nok er hverken den danske instruktør eller hendes 'An Education' nomineret, men det britiske Carey Mulligan for sin hovedrolle i filmen.

Sammen med Sandra Bullock for 'The blind side' er Mulligan bookmakerens favorit til at vinde for bedste skuespillerinde i et drama.

Odds på Golden Globe Awards 2010 (Ladbrokes)

Bedste film - drama

Up In The Air odds 1,61

Avatar 5,00

The Hurt Locker 6,00

Inglorious Basterds 7,00

Precious 15,00

Bedste mandlige hovedrolle – drama

George Clooney 1,66

Jeff Bridges 2,75

Morgan Freeman 9,00

Colin Firth 9,00

Tobey Maguire 34,00

Bedste kvindelige hovedrolle – drama

Carey Mulligan 2,20

Sandra Bullock 2,75

Gabourney Sidibe 3,50

Helen Mirren 15,00

Emily Blunt 21,00

Bedste instruktør

Kathryn Bigelow 2,00

James Cameron 3,50

Jason Reitman 4,00

Quentin Tarantino 10,00

Clint Eastwood 17,00

Bedste mandlige birolle

Christoph Waltz 1,10

Stanley Tucci 10,00

Matt Damon 13,00

Woody Harrelson 17,00

Christopher Plummer 21,00

Bedste kvindelige birolle

Mo'nique 1,20

Anna Kendrick 7,00

Julianne Moore 10,00

Penelope Cruz 13,00

Vera Farmiga 15,00

Bedste film - Musical eller komedie

Nine 1,33

The Hangover 6,00

500 Days of Summer 7,00

Julie and Julia 11,00

It's Complicated 13,00

Bedste mandlige hovedrolle - musical eller komedie

Daniel Day-Lewis 1,61

Robert Downey Jr 5,50

Matt Damon 5,50

Michael Stuhlbarg 7,00

Joseph Gordon-Levitt 15,00

Bedste kvindelige hovedrolle - musical eller komedie

Meryl Streep - Julie and Julia 1,16

Marion Cottilard 5,50

Sandra Bullock 15,00

Meryl Streep - It's Complicated 26,00

Julia Roberts 26,00

Bedste animerede film

Up 1,20

Fantastic Mr Fox 7,00

The Princess and the Frog 9,00

Coraline 13,00

Cloudy with a Chance of Meatballs 34,00

Bedste udenlandske film

The White Ribbon (Germany) 1,50

Broken Embraces (Spain) 4,50

A Prophet (Frankrig) 7,00

Baaria (Italien) 9,00

The Maid (Chile) 15,00

Annonce