Persondata politik

Lottovindere tvunget til at stå frem

Tyve lagerarbejdere fra Cedar Rapids havde håbet, at forblive anonyme efter at have vundet 1,4 milliarder kroner

Mest læste i Spilnyheder

Senest i Spilnyheder

 

To ugers relativ anonymitet er slut for de tyve lagerarbejdere fra Cedar Rapids i Iowa, der i sidste måned vandt 1,4 milliarder kroner i det amerikanske lottospil Powerball. Vinderne havde håbet at få dispensation fra loven om at man skal stå frem med fulde navn.

De tyve lagerarbejdere, der arbejder på en fabrik, der producerer morgenmadsprodukter, havde søgt at gå rettens vej, men fik ikke styr på det nødvendige papirarbejde inden deadline, hvorfor retten aldrig nåede at tage stilling til deres ønske, før lottomyndighederne i Iowa valgte at offentliggøre navnene. De tyve arbejdskollegaer havde hid til blot optrådt som "Shipping 20".

Læs også: Se også: De vandt 1,4 mia. kroner

De havde oprindeligt planer om at stifte en fond, der skulle indkassere gevinsten og af den vej omgå reglerne om identifikation, men udgifterne til det voksede eksplosivt.

- Det stod ret hurtigt klart, at udgiftsfaktoren var urimelig. Vi er ikke vant til at skulle betale den slags penge, forklarer en af vinderne 61-årige Allen Miller til nyhedsbureauet AP.

Han må nu acceptere, at der bliver ekstra fokus på ham og hans kollega i kølvandet på deres nyvundne rigdom.

- Vi er almindelige mennesker. Vi er hårdarbejdende mennesker, og vi ønsker ikke at skulle forholde os til den ekstra opmærksomhed. Vi har fået økonomiske rådgivere og vil ikke chikaneres. Mine femten minutters berømmelse var mere end jeg havde brug for og ønskede, forklarer Miller.

Vindergruppen, der består af 18 mænd og to kvinder, får små 34 millioner kroner hver efter skatter og afgifter. 11 af dem har ind til videre bebudet, at de går på pension.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik