Han har sin daglige gang i Manchester, men Anders Lindegaard skal frem over
være med til at sælge spillebørsen Betfair til danskerne.
Landsholdsmålmanden har således indgået samarbejde med spilleselskabet, der
betyder, at han bliver frontfigur i selskabets markedsføring i Danmark.
Et match, der er kommet i hus efter grundige overvejelser hos Lindegaard, for der skal trædes varsomt i samarbejdet mellem sportsfolk og spilleselskaber.
- Det har været vigtigt for mig, at Betfair ikke har en økonomisk interesse i udfaldet af en fodboldkamp i og med, at de er en spillebørs og ikke indgår væddemål med deres kunder, forklarer Anders Lindegaard, der heller skal agere direkte i forhold til spil og altså ikke være spilekspert.
Hvordan samarbejdet så i praksis skal udfoldes vil Betfair ikke løfte hele sløret for. Målmanden kommer dog med sikkerhed til at skrive en blog hos spilleselskabet.
- Anders kan bidrage med unik indsigt i den fodboldverden, som er omdrejningspunktet for det tilhørsforhold, vi har til vores kunder, siger Peter Weinreich, der er Area Manager hos Betfair i Danmark.
