Sidste gang Superpuljen blev udløst i onsdagslotto var 11. april.
I aftes ramte Supertallet faktisk og en samlet førstepræmiepulje på 47 millioner kroner stod til udbetaling, hvis det altså ikke lige var fordi, at ingen i det fællesnordiske lottospil havde spillet de seks vindertal 6 - 11 - 19 - 21 - 24 - 41 (tillægstal: 27 - 33).
Derfor ruller Superpuljen over nok en gang og indeholder til næste uges trækning 43 millioner kroner. Læg dertil jackpot-puljen på ti millioner kroner, og så kan seks rigtige være 53 millioner kroner værd for en dansk vinder.
Læs også: Se også: Lottomillionær missede 27 mio. kroner
Det er anden gang i dette forløb, at Supertallet matcher et af vindertallene.
Første gang var 4. juli, men der var en svensker ene om de seks rigtige, og Svenska Spel deltager ikke i samarbejdet om Superpuljen.
Joker-tallene var der heller ikke nogen, som havde, så den pulje har nu rundet 21 millioner kroner.
