12 uger uden udløsning ...
Det lyder som en trist parforhold, men her tænkes på førstepræmiepuljen i Eurojackpot.
Da Danske Spil gik ind i det nyetablerede fælleseuropæiske lottospil, blev der garanteret giga-puljer at spille om til danske lottoentusiaster, og det løfte er blevet holdt.
Ingen spillere havde fem rigtige plus to stjernetal til fredagens trækning, så om en uge er der 164 millioner kroner i førstepræmiepuljen. Dermed er den danske rekord på 156 millioner kroner sat i januar i onsdagslotto overgået.
Læs også: Se også: Eurojackpot udløst med 123 millioner kr.
Puljen får ikke lov til at vokse yderligere.
Eurojackpots regler dikterer nemlig, at førstepræmiepuljen skal udløses senest i 13. uge. Har ingen de rigtige tal på fredag går den videre til andenpræmierne. Rammer ingen andenpræmien, går den videre til tredjepræmierne osv.
Til fredagens trækning havde tre spillere fem vindertal plus et stjernetal, hvilket udløser 772.585 kroner.
Vindertallene 3. august 2012:
12 - 15 - 18 - 24 - 25
Stjernetal: 4 - 5
Kilde: danskespil.dk
