I danskernes bevidsthed er Eurojackpot stadig det mindste lottospil, men knap
fem måneder efter fødslen af det fælleseuropæiske lottospil kan det levere
de højeste præmier. Nogensinde.
Til aftenens trækning er der 164 millioner kroner på spil, hvilket er den største lottopulje, der har været udbudt i Danmark skarpt forfulgt af den rekordstore Superpulje i onsdagslotto omkring årsskiftet.
Pengene kommer til udbetaling efter fredagens trækning, uanset om der findes en række med fem vindertal og to stjernetal eller ej. I 12 uger har der ingen vindere været af førstepræmiepuljen, og reglerne i Eurojackpot er således indrettet, at puljen skal udbetales i den 13. uge.
Rammer ingen førstepræmien går puljen videre til andenpræmierne og så fremdeles.
Læs også: Se også: Blød start for Eurojackpot
Sandsynligheden for at en dansker vinder de mange penge og sætter gevinstrekord herhjemme er dog til at overse.
Tyskland og dets 82 millioner indbyggere spiller også med i Eurojackpot og står for klart den største del af omsætningen. Da Eurojackpot blev udløst i maj med 123 millioner, var det da også en tysker, som løb med den mange penge.
