Bookmakerne: Han er favorit i Chelsea

Rækken af store managernavne er lang, men en skiller sig ud som favorit til jobbet i Chelsea efter Roberto Di Matteo

  • Rafael Benitez er klar favorit til jobbet som ny manager i Chelsea, mener bookmakerne. (Foto: AP/Paul White)
Rafael Benitez er klar favorit til jobbet som ny manager i Chelsea, mener bookmakerne. (Foto: AP/Paul White)
1 af 1
 

Det bliver en gammel kending i Premier League, der skal løfte arven efter Roberto Di Matteo i Chelsea. I hvert fald spørger bookmakerne, der over en kam er enige om at tidligere Liverpool-manager Rafael Benitez er klar favorit til træde til i London-klubben.

Godt hjulpet på vej af forlydender i medierne om at Chelsea allerede har været i kontakt med spanieren.

Læs også:

Se også: Er han Chelseas nye manager?

Odds på Benitez ligger i skrivende stund mellem 1,67 og 1,80 og dermed placerer han sig foran Josep Guardiola (odds mellem 2,75 og 5,50) og Harry Redknapp (odds mellem 3,00 og 11,00), der vurderes at være nærmeste rivaler til jobbet.

- Rafael Benitez har vundet Champions League, og kender om nogen gamet i Premier League efter flere år i spidsen for Liverpool, hvorfor han bliver vores favorit som næste Chelsea-manager. Første udfordrer bliver ligeledes arbejdsløse, Josep Guardiola, der også må besidde et træner-CV som Roman Abramovic finder interessant, lyder vurderingen fra Frederik Skov fra Ladbrokes.dk.

Roberto Di Matteo fik sparket i Chelsea i kølvandet på tirsdagens 0-3 nederlag til Juventus. Et resultat, der betyder at den engelske klub ikke længere selv kan afgøre sin videre skæbne i Champions League, og dermed er de forsvarende mestre i turneringen i alvorlig fare for at ryge ud allerede efter gruppespillet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik