Persondata politik

Jeg solgte vinderkuponen

Ejeren af den kiosk, der har solgt den forgyldte vinderkupon, håber at nogle af millionerne vil forblive i Vordingborg

  • Kioskindehaver, Flemming Kristiansen, er spændt på at finde ud af, hvem vinderen af den næsten 50 millioner er (Foto: Per Rasmussen)
Kioskindehaver, Flemming Kristiansen, er spændt på at finde ud af, hvem vinderen af den næsten 50 millioner er (Foto: Per Rasmussen)
1 af 1

Mest læst i spil nyheder

Hent flere
 

Når det regner på lotto-vinderen, så drypper det på kioskejeren.

Sådan er forhåbningerne i den kiosk, hvor den lotto-kupon, som i dag har en værdi af næsten 50 millioner kroner, blev solgt.

Kioskindehaveren, Flemming Kristiansen, fortæller til ekstrabladet.dk, at han ikke har nogen anelse om, hvem vinderen kan være. Men han håber, at det er en af de, der ofte handler i kiosken.

- Det er jo ikke sikkert, at vi nogensinde finder ud af hvem, vinderen er. Men jeg håber, det er en lokal. Vi har mange trofaste lottospillere, siger han.

Læs også:

Se også: Så røg Superpuljen: Ny dansk mangemillionær

Rekordbeløb
Onsdag aften blev der fundet to vindere af i alt 92 millioner kroner samt førstepræmiepuljen på syv millioner kroner. Kun den ene vinder er dansker.

Men vedkommende render efter lodtrækningen med hele 49.937.681 kroner. Det er den største gevinst til en dansker i onsdagslotto nogensinde og er samtidig danmarkshistoriens næststørste gevinst.

Millionindsprøjtning
Flemming Kristiansen håber, at nogle af de mange millioner vil blive brugt i Vordingborg, så det kan smitte lidt af på handlen i byen.

- Vi trænger virkelig til en indsprøjtning, siger han og fortæller, at reaktionen på aftenens nyhed om, at kuponen var solgt i hans kiosk på Boulevarden i Vordingborg var spontan glæde.

- Jeg blev glad men også rystet. Man sitrer alligevel lidt, når man får sådan noget at vide, siger han.

Ikke første gang
Kioskindehaveren fortæller, at Danske Spil her til formiddag vil komme ned til det sydsjællandske for at besøge stedet, hvor milliongevinsten blev solgt. Og det medfører en særlig dekoration:

- Man hænger en check op i loftet. Så det giver jo noget omtale, og det er spændende, siger Flemming Kristiansen.

Den glade kioskindehaver oplyser over for ekstrabladet.dk, at det ikke er første gang, at lotto-spillere har haft held i sprøjten ved at købe deres kupon i Boulevard Kiosken.

I 2007 blev der i kiosken solgt en vinderkupon til en værdi på 5,1 millioner kroner, ligesom der sidste år var et heldigt asen, der løb med en gevist på én million kroner.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik