Persondata politik

Brøndby skriver historie i Parken

Aldrig før har bookmakerne haft Brøndby så undertippet til et lokalopgør mod FC København

  • Brøndby-tilhængerne er tilbage i Parken, der søndag danner rammen om endnu et 'New Firm'. Denne gang med Brøndby som historisk undertippet hos bookmakerne. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
Brøndby-tilhængerne er tilbage i Parken, der søndag danner rammen om endnu et 'New Firm'. Denne gang med Brøndby som historisk undertippet hos bookmakerne. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
1 af 1

Mest læst i spil nyheder

Hent flere
 

Det har sin egen plads i den danske fodboldhistorie, og nu kan der føjes endnu en fodnote til lokalopgørene mellem FC København og Brøndby.

Når de to hold søndag tørner sammen i Parken, så er det med Brøndby som historisk undertippet. Aldrig tidligere har der kunnet hentes så højt et odds på Brøndby-sejr i 'New Firm'.

- Vi har aldrig tidligere haft odds 7,80 på Brøndby-sejr i Parken. Sidste gang lød odds på 6,90, hvilket var rekord dengang. Afstanden mellem de to hold er endnu større nu, forklarer oddssætter hos Danske Spil, Jan Trier.

Også hos Unibet er der tale om ny oddsrekord på holdet fra Vestegnen. Her får man pengene otte gange igen, hvis det skulle blive til en udesejr.

- Nummer et mod nummer 12 siger vist det hele. I fugleflugtslinie er der jo ikke langt fra Parken til Vestegnen - men lige nu kunne vi lige så godt måle afstanden i lysår, konstaterer Unibets danske pressechef, Per Marxen.

Brøndby synes kun af kunne overraske positivt, hvilket de i øvrigt også gjorde sidst de var i Parken. Det var i august, hvor det endte 1-1.

- Ja, kampen skal jo lige spilles først; og vi ved jo hvad der kan ske, når ét hold har alt vinde og et andet alt at tabe, konstater Per Marxen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jacob H. Jensen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik