Spil nyheder

Se det er en jackpot: 2.043.399.500 kroner

Powerball-pulje på 337 millioner dollar - svarende til godt to milliarder kroner - forløst til en enlig vinderkupon i Michigan

  • 337 millioner dollar - svarende til to milliarder danske kroner - blev udløst til en enlig vinder i onsdagens trækning i det amerikanske Powerball. (Foto: Screendump/Youtube)
337 millioner dollar - svarende til to milliarder danske kroner - blev udløst til en enlig vinder i onsdagens trækning i det amerikanske Powerball. (Foto: Screendump/Youtube)
1 af 1

Mest læst i spil nyheder

Hent flere

Senest i Spilnyheder

 

Alting er bare lidt større i USA.

Bare nogle få dage efter at en britisk ægtepar vandt 1,4 milliarder kroner i EuroMillions, så trumfer amerikanerne med en gevinst på godt to milliarder kroner før skatter og afgifter.

Læs også:

EuroMillions_winner_822609a.jpg Spil nyheder 14. aug 2012 Se også: Vandt 1,4 milliarder: Nu står de frem

Onsdagens trækning i lotto-spillet Powerball forløste således en jackpotpulje på 337 millioner dollar. Med kun en vinderkupon, så skriver gevinsten sig ind som den næststørste gevinst i amerikansk historie. Kun overgået af de 365 millioner dollar, der blev vundet på en enkelt kupon i Powerball i februar 2006. Den viste sig at være ejet af otte slagteriarbejdere.

Med dagens valutakurs svarer gevinsten til 2.043.399.500 kroner, der dog i praksis bliver mindre, når vinderen har betalt skatter og afgifter og besluttet sig for, hvorvidt alle pengene skal udbetales på én gang eller i rater over de næste 30 år. Vælger vinderen førstnævnte, så vil den endelige udbetaling komme til at ligge tæt på 1,4 milliarder kroner.

Læs også:

Se også: Skilsmissepar vandt i samme lottotrækning

Hvem der render med onsdagens milliardgevinst er endnu uvist. Det er alene offentliggjort, at kuponen er købt i Michigan. Som tilfældet er i de fleste amerikanske stater, så kan vinderen ikke vælge at forblive anonym, men skal stå frem med navn og hjemby.

Det har tidligere betydet, at vinderne har ventet med at stå frem til de har sikret sig omfattende rådgivning omkring det økonomiske aspekt af den nuvundne rigdom.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik