Tipsmillion blev en fuser

En enlig række med 13 rigtige havde udløst over en million kroner, men så udeblev de helt store overraskelser

  • Der var udsigt til godt en million kroner til en enlig række med 13 rigtige i Tips13, men 24 endte med at dele puljen. (Modelfoto: Colourbox)
Der var udsigt til godt en million kroner til en enlig række med 13 rigtige i Tips13, men 24 endte med at dele puljen. (Modelfoto: Colourbox)
1 af 1

Mest læst i spil nyheder

Hent flere
 

Der skal nok have været de tippere, der lørdag havde fyret op under millionærdrømmene, da de gjorde klar til at følge de 13 kampes vej til jackpotpuljen på en god million kroner.

Det endte uden forløsning af de våde pengedrømme, for overraskelserne udeblev, hvorfor 24 ramte de 13 rigtige tegn. De får hver 41.275 kroner. Rigeligt til en god sommerferie, men langt fra det, der kunne have været årets største tipsgevinst.

Kuponen var lørdag lidt af et kludetæppe med kampe fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Schweiz og Ukraine.

Læs også spilforslaget:

Se også: OB får point med hjem

Gevinsterne til 13 rigtige havde efter al sandsynlighed været større, hvis kuponen største favorit, Dynamo Kiev, var snublet mod Metalurh Donetsk. Og det var mere end almindeligt tæt på. Afgørelsen faldt langt inde i dommerens tillægstid, da Kievs målfarlige nigerianer Ideye Aide Brown satte panden på et indlæg fra angrebskollegaen Andrij Yarmolenko og via den ene stolpe sendte bolden i mål til 1-0-sejr.

Dermed blev det i stedet IFK Göteborg, der leverede den største negative overraskelse på kuponen. 64 procent af tegnene var sat på den svenske storklub, der dermed var kuponen fjerdestørste favorit. De måtte nøjes med 1-1 i hjemmekampen mod Gefle.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik