Persondata politik

Nu rykker Eurojackpot

Omsætningsrekord før aftenens trækning, der kan gøre en enlig vinder 120 millioner kroner rigere

  • Der er 120 millioner kroner på vej, hvis man er den eneste, der rammer både vindertal og stjernetal i aftenens Eurojackpot-trækning. (Foto: Sanna Liimatainen/Danske Spil)
Der er 120 millioner kroner på vej, hvis man er den eneste, der rammer både vindertal og stjernetal i aftenens Eurojackpot-trækning. (Foto: Sanna Liimatainen/Danske Spil)
1 af 1

Mest læst i spil nyheder

Hent flere
 

Blot nogle få millioner skiller nu Eurojackpot-puljen fra at sætte rekord. 120 millioner kroner er der på højkant i aften, og dermed er man formentligt kun en enkelt uge fra at sætte rekord.

Den aktuelle gevinstrekord i det fælleseuropæiske lottospil lyder på 123 millioner kroner og blev vundet af en tysker. Overlever puljen ikke i aften, og bliver der tale om en dansk vinder, så bliver der dog under alle omstændigheder tale om en dansk gevinstrekord.

Puljen er således tre gange så stor som den største danske lottogevinst.

Muligheden har udløst øget interesse for at være med. Danske Spil holder de præcise omsætningstal hemmeligt, men der blev sat omsætningsrekord i sidste uge, og meldingen fra spilleselskabet lyder på en ny rekord i denne uge.

Der er dog fortsat langt op til den omsætning, der er i den almindelige lottotrækning om lørdagen. Her er der færre om buddet, da kun danskere kan være med. Til gengæld er den potentielle gevinst også mindre. Denne lørdag er puljen på 7,8 millioner kroner med mulighed for at få 14,1 millioner kroner oven i, hvis man også rammer trumfen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik