Persondata politik

De vandt 1,4 mia. kroner

Tyve lagerarbejdere på en fabrik i Iowa er blevet mangemillionærer

  • De tyve pakkeriarbejdere havde svært ved at skjule deres begejstring, da de stod frem som vindere af jackpotpuljen i Powerball. (Foto: AP/Charlie Neibergall)
De tyve pakkeriarbejdere havde svært ved at skjule deres begejstring, da de stod frem som vindere af jackpotpuljen i Powerball. (Foto: AP/Charlie Neibergall)
1 af 1

Mest læst i spil nyheder

Hent flere
 

At smilet var bredt på de tyve lagerarbejdere, der i nat, dansk tid, steg af en bus i Des Moines, er en underdrivelse. De ankom til byen i Iowa for at møde pressen som vindere af en jackpotpulje, der kan presse mundvigene i vejret på de fleste.

241 millioner dollar svarende til 1,4 milliarder kroner vandt de tyve i en Powerball-trækning tidligere på måneden. Det er den 15. største gevinst i lottospillets historie og sikrer, at hver af de tyve kollegaer kan kalde sig mangemillionærer.

Også selvom, de skulle ende med at vælge én samlet udbetaling af gevinsten.

Det er som udgangspunkt muligt at vælge mellem en engangsudbetaling og en rateudbetaling over 30 år. For førstnævnte accepterer vinderen, at gevinsten bliver mindre. Under alle omstændigheder skal der fraregnes diverse gevinstafgifter, der varierer fra delstat til delstat i USA.

Vælger de tyve vindere at få gevinsten på én gang kommer den efter alle afgifter er betalt til at lyde på 112 milloner dollar svarende til 655 millioner danske kroner. Det er små 33 millioner kroner til hver.

Læs også:

Se også: Lotto-millionærer efterlyses

Vinderen ankom til pressemødet med en advokat, der understregede, at alle tyve vil forsøge at undgå, at få deres navne offentliggjort. De vælger ind til videre at kalde sig 'Shipping 20 Trust' med henvisning til deres job som lagerarbejdere på en fabrik, der laver morgenmadsprodukter i Cedar Rapids.

Deres alder ligger mellem 35 og 64 år, hvor den ældste har arbejdet på fabrikken i 40 år. Deres lottoklub har spillet med i Powerball i 15 år.

Bønnen om at forblive anonyme bliver fulgt op af ansøgning om dispensation for loven om offentliggørelse. Det vil i så fald være første gang at det sker i Iowa, hvor det rent lovmæssigt er et krav at vindere står frem med deres navn.

Advokaten Joe Day, der repræsenterer vinderne, slog på pressemødet fast, at vinderne er glade, og lykkelige over, at deres økonomiske fremtid er sikret. Her ud over de mest af alt stadig rundt på gulvet.

- De er i chok, og er stadig ved at finde deres ben at stå på, forklarede han.

Læs også:

Se også: Så rundede Eurojackpot 100 mio. kr

Selvom vinderne endnu ikke helt har gjort op med sig selv, hvad pengene skal bruges til, så har en af vinderne via den lokale fagforening meddelt, at der vil blive sat penge af til lokalsamfundet og ikke mindst initiativer sat i værk af fagforeningen. Det sidste som tak for indsatsen i forbindelse med en stor oversvømmelse i Cedar Rapids i 2008.

Den kom tæt på at koste fabrikken livet og de ansatte deres job. Ved fælles hjælp lykkedes det dog at redde både virksomhed og arbejdspladser.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik