Persondata politik
Spil nyheder

Her er der vundet 43,9 jokermillioner

Så røg joker-puljen også med den næststørste spilgevinst i dansk historie

  • Jokerpuljen blev lørdag aften med næsten 44 millioner kroner. Det ville have været dansk gevinstrekord, hvis ikke lige det var for fredagens tore Eurojackpot-vinder. (Foto: Søren Wesseltoft/Danske Spil)
Jokerpuljen blev lørdag aften med næsten 44 millioner kroner. Det ville have været dansk gevinstrekord, hvis ikke lige det var for fredagens tore Eurojackpot-vinder. (Foto: Søren Wesseltoft/Danske Spil)
1 af 1

Mest læst i spil nyheder

Hent flere
 

Telefonerne har ringet lystigt lørdagen igennem hos Danske Spils kundecenter, som de gør hver weekend hos Danmarks største spilleselskab.

Ingen af dem har dog været fra den dansker, som sent fredag aften vandt den største spilgevinst i dansk historie, og vinderen havde heller ikke været forbi en af Danske Spils forhandlere for at gøre krav på sine 135 millioner kroner.

Til gengæld kan medarbejderne hos Danske Spil sidde og vente på endnu et opkald fra en stor dansk vinder.

Timingen er helt ufattelig, for lørdagens trækning bød nemlig på den første jokervinder siden april.

Den heldige vinder løber med 43.853.592 kroner, som ville har været klar dansk gevinstrekord, hvis ikke det havde været for fredagens Eurojackpot-vinder. I stedet må vedkommende nøjes med at kalde sig den hidtil næstestørste danske lotto-vinder.

Vildt usandsynligt
Informationschef for Danske Spil, Thomas Rørsig, har lige pludselig fået weekenden inddraget, men han forsikrer, at ingen marketingsfolk for lottoprodukterne har fiflet med maskinerne.

- Nej, for jokerpuljen ville vi gerne have kørt lidt længere, griner han.

- Det er helt utroligt. Vi har nogle matematiske genier, der kan regne på den slags. Men at en dansker går hen og vinder i Eurojackpot er meget usandsynligt, og at så denne pulje bliver udløst dagen efter burde næsten ikke kunne lade sig gøre, konstaterer Thomas Rørsig.

Læs også:

Se også: Dansker render med Eurojackpotpulje på 135 mio. kr.
Se også: Gigapuljen nærmer sig 100 millioner

Eurojackpot-vinderen er stadig tavs, men den nybagte vinder af knap 44 millioner kroner regner Danske Spil med at høre fra senest søndag.

- Typisk kontakter store vindere os samme aften eller dagen efter. Så jokervinderen hører vi nok fra i morgen og senest mandag. Måske allerede i aften, siger Thomas Rørsig.

Vinderen er sydvestjyde
Vinderkuponen med de næsten 44 millioner kroner i joker er købt i det sydvestlige Jylland. Nærmere bestemt hos Telma i Storegade 13 i Agerbæk, der ligger mellem Grindsted og Esbjerg.

I den almindelig trækning ramte fire danskere syv rigtige - og en af dem udløste samtidig trumfpuljen. De tre vindere får lige knap to millioner kroner, mens vinderen med syv rigtige plus trumf vinder 6,3 millioner kroner.

Trumfvinderen er en plus-abonnent, der automatisk spiller med hver uge, mens de tre 'små' vindere har købt deres kuponer i Bilka i Odense, DagligBrugsen i Almind nord for Kolding og online på danskespil.dk.

Trækning 27. oktober 2012
Vindertal: 6 - 10 - 15 - 20 - 21 - 24 - 30
Tillægstal: 16
Trumf: Hjerter knægt

Jokertal: 3 - 7 - 1 - 5 - 8 - 8 - 3
Kilde: danskespil.dk

DE STØRSTE GEVINSTER I DANMARKSHISTORIEN

1. 135.177.015 kroner – Eurojackpot – uge 43 2012 – Herlev
Læs: Jeg gemte kuponen i min sok

2. 56.789.170 kroner – onsdagslotto – uge 34 2013 – Plus-abonnent
Læs: Han vandt 56 mio: - Meget uvirkeligt

3. 49.937.681 kroner – onsdagslotto – uge 46 2012 – Vordingborg
Læs: Rekordvinderen har meldt sig

4. 45.969.062 kroner - onsdagslotto – uge 44 2013 – Storkøbenhavn
Læs: Dansker vinder superpulje på 46 mio. kr.

5. 43.853.592 kr. – joker – uge 43 2012 – Agerbæk
Læs: De vandt 44 millioner kroner

6. 38.564.007 kr. – lotto – uge 13 2008 – København Ø
Læs: Vandt 38,6 mio.: Det er helt vanvittigt

7. 38.482.709 kr. – onsdagslotto – uge 33 2005 – Århus C
Læs: Lotto-millionær: Hunden får et kødben

8. 35.875.154 kr. – joker – uge 11 2005 – Kbh. S.
Læs: Jokervinderen er målløs

9. 34.790.756 kr. – joker – uge 15 2010 – Plus-abonnement, København
Læs: 30-årig håndværker løb med 35 mio.

10. 33.240.799 kr. – lotto – uge 18 2008 – Tranbjerg J.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik