Persondata politik

Danskerne er all-in på Obama

Oddset dykker på genvalg til den demokratiske præsident

  • Barack Obama med frue er danske spillefugles ubetingede præsident-favorit. (Foto: AP/Pablo Martinez Monsivais)
« Forrige
Barack Obama med frue er danske spillefugles ubetingede præsident-favorit. (Foto: AP/Pablo Martinez Monsivais)
1 af 2
Næste »

Mest læst i spil nyheder

Hent flere
 

Trods sejr til præsident Obama i den sidste tv-duel mod den republikanske præsident Mitt Romney er forspringet til den siddende præsident stadig knebet, ligesom flere meningsmålinger i USA viser dødt løb i kampen om det Det Hvide Hus.

Samme tvivl finder man ikke hos de danskere, som sætter penge på præsidentkapløbet. Spillemønsteret hos danskerne er meget entydigt - ikke mindst efter nattens debat om udenrigspolitik.

- Efter debatten i nat har vi modtaget mange indskud på Barack Obama, og det overrasker os faktisk, at danskerne har så stor tillid til ham. De amerikanske meningsmålinger er som bekendt meget tætte, og ifølge kommentatorerne var der ikke tale om en entydig debat-sejr til Obama, konstaterer Tony Brandenborg fra Betsson.

Den svenske bookmaker åbnede spil på det amerikanske præsidentvalg i januar. Her gav Barack Obama odds 1,68 for et genvalg, mens man på Mitt Romney kunne få 2,08. Her til morgen fik Obama endnu et nøk nedad, så det nu ligger i 1,39 mod 2,90 på Romney.

Læs også:

Politik 23. okt 2012 Se også: Ekspert: USA-valg bliver uhyggeligt tæt

Niveauet er nogenlunde det samme hos Danske Spil, om end præsident Obama tidligere har været endnu større favorit og var helt nede i odds 1,15 inden første tv-debat, men den vaklende start fik oddset til at stige igen.

Hos Betsson er 80 procent af omsætningen sat på Obama. I Brøndby er danskerens tro og kærlighed til den siddende amerikanske præsident endnu mere udtalt.

- Alle spil er på Obama. 90 procent for at være helt præcis, og mønsteret har ikke ændret sig efter i nat, fortæller Jan Trier, oddsætter ved Danske Spil.

Samtidig er interessen for valget 6. november stor.

- Vi har haft en fantastisk omsætning, der har været langt over forventet. Folk er tilsyneladende ellevilde med disse væddemål, som ikke har med sport at gøre, siger han.

Læs også:

Se også: Obama tog fusen på bookmakerne

Spillebørsen Betfair har haft marked på den kommende præsidentperiode, lige siden Barack Obama vandt valget i november 2008.

Undervejs har Obama været over odds to et par gange. Senest i slutningen af sidste år, men hele 2012 har den demokratiske præsident var sportsbetterne klart foretrukne valg.

Markedet har omsat for over 85 millioner kroner.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik