Persondata politik

Spil nyheder

Spillefuglene elsker landsholdet

Fodboldlandsholdets kampe blandt de mest populære spilobjekter

  • Landsholdets kampe er stadig uhyre populære at spille på. (Foto: Lars Poulsen)
Landsholdets kampe er stadig uhyre populære at spille på. (Foto: Lars Poulsen)
1 af 1

Mest læst i spil nyheder

Hent flere
 

Landsholdet har mistet sin folkelighed, de høje billetpriser skræmmer folk væk fra Parken, og hjemme foran skærmen bliver de slået (med handicap) af Matador. Selv om Dansk Boldspil-Union (DBU) ikke rigtig vil forholde sig til kritikken har de udfordringer nok, når det gælder landsholdet.

DBU kan dog glæde sig over en fortsat fuld opbakning fra en gruppe danskere: sportsbetterne.

Spørger man hos bookmakerne placerer danske landskampe sig stadig i toppen over de mest populære spilobjekter i løbet af året.

- Danmark-Tjekkiet var den mest spillede kamp på Betsafe i hele september på trods af, at der også var Champions League med kampe som Real Madrid-Manchester City og Shaktar Donetsk-FC Nordsjælland.

- Mod Tjekkiet var de fleste indsatser rent faktisk sat på Danmark, så der er ingen tvivl om, at interessen stadig er kæmpe stor, siger Thomas Holm fra Betsafe.

Samme mønster går igen hos Danske Spil, hvor landsholdets kampe altid er blandt de mest spillede.

- Det kan godt være, vi har svært ved at fylde Parken, men der spilles stadig stort på landsholdets kampe, fortæller oddssætter Morten Overgaard.

Læs også:

Se også: Lars Jacobsen: Seks point er målet

Hos landsholdets egen spillepartner, britiske Ladbrokes, er Olsen-Banden i skarp konkurrence med de mest populære klubhold, men landsholdet ligger stadig på et højt niveau.

- De internationale klubkampe ligger i snit ca. 20 procent over de internationale landskampe, så selv om landsholdet ikke kan følge helt med FC Barcelona, Real Madrid og de andre i Champions League, er det gode gamle landshold stadig meget godt med omsætningsmæssigt.

- Det handler selvfølgelig også lidt om, at når der er landskampsrunder, så ligger ligaerne stille, hvilket de ikke gør, når der er internationale klubkampe. Men landskampene trækker stadig pænt omsætningsmæssigt, siger Frederik Skov fra Ladbrokes.

Læs også:

Se også: Bookmakerne jubler over EM



Se også: Håndbold var OL's store hit

I indeværende år er de mest spillede kampe hos bookmakerne Champions League-finalen samt Danmarks og de afgørende kampe til EM i fodbold. Slutrunden er årets helt store begivenhed, når det gælder spil. Her kan eksempelvis De Olympiske Lege slet ikke følge med.

Afstemning

Kommer Danmark til VM i Brasilien i 2014?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik