Forbrydelsen III: Her er bookmakerens morder-favorit

Kan inderkredsen omkring dramaserien holde på en hemmelighed? Det finder bookmaker ud af nu, hvor der er åbnet spil på morderen i Forbrydelsen

Der skal kigges mod fløjene for at finde, hvem bookmakeren Betsson har som morderfavorit i Forbrydelsen III. (Foto: Tine Harden/DR)
Der skal kigges mod fløjene for at finde, hvem bookmakeren Betsson har som morderfavorit i Forbrydelsen III. (Foto: Tine Harden/DR)

To afsnit skulle der gå, før Betsson som den første bookmaker vover pelsen og sætter odds på tredje omgang af Forbrydelsen.

Før sidste mordgåde med Sarah Lund holdt spilleselskaberne sig ellers i skindet. Dels fordi der indtil videre er begået fire mord, og nok så vigtigt fordi flere selskaber brændte nallerne sidste gang.

Her måtte flere bookmakere tidligt lukke for spil, da DR-insidere meget tidligt 'gættede', at Ulrik Strange var Anne Dragsholms morder. Vel at mærke på et tidspunkt, hvor han stort set ikke havde været med i serien. Otte ud af ti spillede på samme usandsynlige person til høje odds, og en enkelt forsøgte endda at sætte 50.000 kroner - dog uden held.

Læs også:

Se også: Ville sætte 50.000 på Forbrydelsen



Se også: Insidere spiller på Forbrydelsen

På nuværende tidspunkt ved man ikke, om der er en eller flere mordere, hvilket dog ikke holder bookmakeren tilbage.

- Det kan vi heller ikke vide, men hvis der er flere mordere, må vi udbetale på flere, siger Thomas Holm, oddssætter fra Betsson.

Efter de første afsnit har han rederens højre hånd Niels Reinhardt som favorit foran statsministerens rådgiver og bror Kristoffer Kamper.

Når der er tale om spil, hvor insidere kender resultatet på forhånd, så får man som spiller kun lov til at satse småpenge. Bookmakerne udbyder denne slags spil for sjov og for at få omtale. Betsson siger, at grænserne for indskud kommer an på den enkelte situation.

- Hvis en person lige pludselig bliver bombarderet til et højt odds, så må vi pille spillet af, siger Thomas Holm.

For tidligt med odds
Ikke alle konkurrenter er videre imponeret over, at der nu er åbnet for spil på Forbrydelsen. Danske Spil vil også gerne sætte odds på den populære serie, men mener, det er for tidligt.

- Lige nu nu er det useriøst og kun for at få omtale, mener Jan Trier, oddssætter fra Danske Spil.

- Morderen fra i går kunne man identificere ud fra stemmen, men der er begået fire mord, og man ved ikke, om der er sammenhæng, konstaterer han.

Derfor venter Danske Spil med at hoppe på legen.

Også første omgang af Forbrydelsen bliver der udbudt spil på. Her gik det en smule nemmere, da der kun var et mord, og de 20 afsnit blev optaget af to omgange. Efter det første afsnit udtalte manuskriptforfatter Søren Sveistrup, at kun produceren og han kendte morderen.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen