Persondata politik

Pensionister vandt 24 mio: Nu skal vi ud at spise

Med gevinsten kan pensionist-parret spise på fine restauranter resten af livet ...

  • Parret kan nu spise hver aften på Falsled Kro ... i over 20 år i træk. (Foto: Klaus Gottfredsen/Polfoto)
Parret kan nu spise hver aften på Falsled Kro ... i over 20 år i træk. (Foto: Klaus Gottfredsen/Polfoto)
1 af 1

Mest læst i spil nyheder

Hent flere
 

Vedholdenhed belønnes.

Det kan et pensioneret, fynsk ægtepar fra Kerteminde skrive under på, efter de forrige weekend vandt årets fjerdestørste lottogevinst. De syv rigtige til 24 millioner kroner blev ramt på en parrets faste fem-ugers kupon, som de troligt har spillet siden lottos start i 1989!

Med andre ord har det spillet de samme tal i 23 år.

- Det kan nok betale sig at blive ved med at spille den samme, siger vinderen - som ønsker at være anonym - til Danske Spil.

Og bare fordi det fynske par er blevet mangemillionærer, så holder de ikke op af den grund, men fortsætter med at spille samme kupon.

- Ja, det gør vi. Jeg skal ned og forny den en af dagene, siger vinderen.

Læs også:

Se også: Fynbo vandt 30 mio: 'Terminalen sagde ding!'

Umiddelbart var det lidt af en overraskelse, at gevinsten var så stor. Til at begynde med troede ægteparret kun, at de havde vundet 24.000 kroner.

- Vi så tallene og sagde: Nå, vi har vundet 24.000 kroner. Det er jo også meget pænt, fortæller den heldige fynbo.

'Vil vil nyde livet'

Efter nærlæsning af tallene opdagede de, at kuponen gemte på syv rigtige inklusiv trumf til 24.483.396 kroner.

- Vi var lidt chokerede og troede ikke på det. Vi sov ikke meget den nat.

Læs også:

Se også: Her er årets største gevinster

Endnu har de ikke planer for, hvordan de mange penge skal bruges.

- Hvis der er noget, vi gerne vil have, så kan vi købe det. Vi vil nyde livet og tage ud at spise nogle gode middage, når vi har lyst, siger vinderen.

Gode middage har pensionisterne fra Kerteminde i særdeleshed råd til.

Fyns bedste restaurant er Falsled Kro, som ligger lidt nord for Fåborg. Her koster den fulde aften-menu med vin 1590 kroner pr. snude. Så de nybagte lottomillionærer kan for deres gevinst besøge Falsled Kro ca. 7500 gange. Det svarer til at de spiser aftensmad der de næste 20 år i træk ...

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik