Danmarks bedste travhoppe, Nobodybeatsthebeat, forskønner Harald Lunds
Mindeløb på søndag i Nykøbing Falster.
Det var ellers ikke træner Flemming Jensen og ejeren Peter Rudbecks plan at tage turen til sydhavsøerne. De sigtede i stedet på en start i den svenske hoppeelite.
Læs også: Se også: Næste start til Nobodybeatsthebeat
Men tirsdag blev planerne ændret.
- Vi blev kontaktet af Nykøbing, som havde svært ved at stille hold. Vi valgte så at støtte op omkring deres største løbsdag på året. Selvfølgelig med hensyntagen til, at vi føler hun har rimelig vinderchance, selv om det er sprint.At banen ikke er doseret er hun jo helt ligeglad med, siger Peter Rudbeck til Ekstra Bladet.
Startlisten til Harald Lunds Mindeløb er offentliggjort, og der får sidste års derbydeltager Pinocchio H J sin debut i den danske hurtigklasse.
